Quantcast
Channel: Aktuelle nyheder – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 21169 articles
Browse latest View live

Håndboldens Anne Grethe Nørgaard på Stidsholt

$
0
0

Det er en af Danmark absolut største håndboldpersonligheder, der kommer forbi Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole ved Sæby mandag den 12. december.

Anne Grethe Nørgaard (AG) har spillet over 100 landskampe og scoret næsten 500 gange for nationalmandskabet.

På mandag træner hun håndboldspillerne på Stidsholt og giver ny og spændende inspiration til eleverne generelt.

Mandag er der rundvisningsarrangement fra klokken 17.00, hvor alle interesserede er velkommen, oplyser Stidsholt.


Julen fortsætter fra havet og på land i weekenden

$
0
0

Julen fortsætter for fuld musik i Sæby i weekenden, hvor julemanden anløber Sæby Havn med Julebåden – ganske som den plejer på denne årstid.

Det sker søndag den 11. december klokken 13, og når Julemanden har fast grund under støvlerne, deler han dejlige julegodter ud.

Derefter kører han med hestevogn op gennem byens gader til Sæby Torv.

Sæby Handelsstandsforening arrangerer, og byens butikker holder denne søndag åbent fra 12-16.

Sæby juler videre naturligvis helt frem til den store dag – med dette foreløbige program:

December-dage i Sæby:
Lørdag den 10. Jule-aktiviteter kl. 10.00-13.00
Søndag 11. Julebåden ankommer kl. 13.00
Torsdag 15. Torsdagsåben kl. 9.30-20.00
Lørdag 17. kl. 9.30-16.00
Søndag 18. kl. 12.00-16.00
Mandag 19. – Onsdag 21. kl. 9.30-18.00
Toradag 22. Torsdagsåben kl. 9.30-20.00
Fredag 23. kl. 9.30-18.00

Aktiviteter på december-dage i Sæby:
10. december
10.00-12.00 Bimse og Bamse
10.00-13.00 Aktivitet i julehusene
11.00-13.00 Matas/Torvets Chokolade laver slikkepinde med børnene
11.00-13.00 Hestevognskørsel i byen

11. december
12.00-16.00 Aktivitet i julehusene DBS
12.00-16.00 Bimse og Bamse
13.00 Julebåden ankommer med julemanden på havnen
14.00 Julemesse for hele familien – men mest for børn på torvet v/Sæby Kirke
14.30 Mød Sæby Scenens skovnisser på Torvet

15. december
09.30-20.00 Torsdagsåbent
17.00-20.00 Aktivitet i julehusene DBS
18.00-20.00 Bimse og Bamse
19.00 Julsang fra altanen på Torvet

17. december
09.30-16.00 Aktivitet i julehusene KFUM
10.00-12.00 Bimse og Bamse
11.00-13.00 Hestevognskørsel i byen

18. december
12.00-16.00 Aktivitet i julehusene
13.00-15.00 Bimse og Bamse
14.00 Børneaktivitet på torvet v/Sæby Kirke
14.30 Mød Sæby Scenens skovnisser på Torvet

21. december
16.00-18.00 Nisseorkester spiller i gaden
16.00-18.00 Mød julemanden på Torvet

22. december
09.30-20.00 Torsdagsåbent
17.00-20.00 Aktivitet i julehusene FDF
16.00-18.00 Nisse orkester spiller
18.00-20.00 Bimse og Bamse
18.00-20.00 Mød julemanden på Torvet
19.00 Julsang fra altanen på Torvet

Foto: Kenneth Rödin Foto: Kenneth Rödin

Autentisk, italiensk pizzeria og restaurant åbner i Sæby

$
0
0

På mandag den 12. december åbner italienske Francesco Prudente Basilico – ristorante, pizzeria & catering i Vestergade i Sæby. Her kan gæsterne glæde sig til autentisk, italiensk mad lavet fra bunden af gode råvarer.

Drømmen om sin egen restaurant og pizzeria bliver til virkelighed på mandag den 12. december for 40-årige Francesco Prudente, når han slår dørene op til Basilico i Vestergade i Sæby. For kun én måned siden overtog italienske Francesco Prudente lokalerne i Sæby, som er blevet totalrenoveret frem til åbningen med både et pizzeria samt en hyggelig restaurant med plads til 25 gæster. Til at hjælpe sig i køkkenet og restauranten har Francesco ansat en hjælpekok direkte fra den italienske kokkeskole på Sicilien.

Francesco har boet i Frederikshavn i et år med sin kone, der er stuepige på Hotel Jutlandia, og deres femårige dreng. Han kommer fra en familie, der har været i restaurationsbranchen i 50 år i Italien, og han glæder sig til at byde gæsterne inden for til en autentisk italiensk spiseoplevelse:

– Min far kommer fra Napoli, og jeg viderebringer traditionen fra det traditionelle napolitanske pizzeria, og min mor er også uddannet kok med rødder i Rom. Jeg bruger kun italienske råvarer, og 75 procent af mine ingredienser kommer direkte fra Italien, siger Francesco Prudente på engelsk med en italiensk accent, som ikke fornægter sig.

Francesco Prudente taler passioneret om sin mad. Pizzaer skal laves med frisk mozzarellaost, pastaen er selvfølgelig hjemmelavet fra bunden, ligesom fisken er helt frisk. I pizzeriaet er der mulighed for take away både af pizza og andre retter. Man kan købe den hjemmelavede pasta fx ravioli med hjem med en vejledning, så man selv kan koge pastaen, da den skal spises helt frisk for at være bedst, som Francesco forklarer. Francesco Prudente tilbyder også catering, hvor han kan levere en italiensk menu til fester og fødselsdage, og han kommer gerne hjem og kokkerer i folks egne køkkener, ligesom han påtænker at undervise i italiensk madlavning.

– Jeg har en stor passion for at lave mad, som jeg meget gerne vil dele både med min gæster, der kommer i restauranten, og hvis jeg kommer hjem til folk og laver maden, fortæller Francesco Prudente, der har arbejdet som kok både i Italien, Schweiz, Tyskland og Rusland.

Francesco kom til Frederikshavn, fordi han fik arbejde i en lokal restaurant, men ambitionen har hele tiden været at starte for sig selv, og nu har chancen budt sig i Sæby. Han har fået hjælp til processen fra Frederikshavn Kommunes bosætningskonsulent og via iværksætterrådgivning hos Erhvervshus Nord, der yder gratis rådgivning til iværksættere.

Francesco2 copy dav

Knebent nederlag til Sæbys damer mod topholdet

$
0
0

Sæbys 1. divisions damer havde et solidt greb på topholdet Skovbakken i denne weekends udekamp, men desværre kunne Nordjyderne ikke holde grebet hele kampen.

Første periode: Sæbys Louise Munck åbner kampen med første scoring og bringer Sæby foran 0-2.  Begge hold har svært ved at trænge igennem modstandernes forsvar. Sæbys taktik er at mandsopdække Skovbakkens tidligere landsholdspiller Emma Kiis, som på en god dag gerne scorer omkring 30 point for sit hold. Sæbys taktik virker denne periode, selvom Skovbakken vinder perioden 10-6.

Anden Periode: Sæby har de første minutter af perioden stadig succes med sin taktik. Emma Kiis holdes væk fra kurven og mandopdækningen gør, at hjemmeholdet har svært ved at finde rytmen. Samtidig får Sæby sat mere fart i angrebet, som specielt Sæbys Ninna Munch udnytter med en del scoringer på ”fast breaks”. Det er med til at bringe Sæby foran med 14-17 efter 6 min. spil. Sæby slutter også perioden bedst, hvor holdet kan gå til halvleg med en føring på 17-21.

Tredje periode: Desværre får Sæby svært ved at komme i gang igen efter halvlegen. Specielt i angrebet går det skidt. Der skal gå 5 minutter før Sæbys Italienske spiller, Marianna Mocciha får sat Sæbys førte scoring ved stillingen 25-23. Skovbakken får i løbet af de næste par min. bragt sig yderligere foran til stillingen 32-23.  Det lykkes dog for Sæby at få sat de sidste scoringer og reducere hjemmeholdets føring, så stillingen ved periodens slutning er 32-26.

Fjerde periode: Skovbakken starter perioden med to scoringer og øger forspringet til 36-26, men Sæby har stadig troen på,at Skovbakken kan slås.  De prøver nu at skyde mere fra distancen, hvor specielt Charlotte Simonsen har succes. Hun får i løbet af de næste par minutter sat to 3- points scoringer, og Sæby har pludselig kontakt igen. Desværre må Sæbys Signe Brandt midt i perioden udgå med sin 5. personlige fejl, og Sæby får svært ved at hente det tabte hjem. Holdet må se sig slået med kun 8 point 46-38.

Scoringer for Sæby: Nina Munch 11 point, Charlotte Simonsen 8, Signe Brandt 7, Marianna Mocciha 4, Louise Munck 4, Marie Skovgaard 2 og Line Ypkendans 2 point.

”Selv uden veteranen og ”forsvarsklippen” Henriette Sørensen, som blev skadet i sidste weekends turneringskamp, lykkedes det for Sæby at spillede et fantastisk forsvarsspil. Specielt Charlotte Simonsen og Louise Munck, som på skift havde til opgave at dække Skovbakkens Emma Kiis op, gjorde det rigtigt flot og holdt hende nede på kun 9 point i alt. Også Sæbys Line Ypkendanz bør roses for sit forsvarspil.  Sammen med Marianna Mocciha stod de tilsammen for 18 ud af Sæbys 25 forsvars rebounds. Dette gjorde at Skovbakken sjældent fik mere end kun et forsøg i deres angreb. Men desværre mangler vi stadig ”skarphed” i vores angreb. Dog var Nina Munch godt spillende og blev Sæbys topscorer med sine 11 point”, udtaler træner Henrik Hansen efter opgøret.

Næste Weekend tager Sæby hjemme imod Lemvig i Sæby Fritidscenter.

U-14 drenge.
Holdet deltog i et grandprix- stævne i Aalborg.   Det blev til en sejr og et nederlag.  Drengene vandt 42-23 over Aalborg og tabte efterfølgende 13-22 til Aalestrup. Det var en godkendt indsats i deres første grandprixstævne denne sæson.

U-12 drenge.
Sæbys u-12 drenge deltog i weekenden i et grandprix stævne i Randers.  Holdet gjorde overbevisende rent bord og vandt begge sine kampe. 58-15 over Randers og 40-26 over Hadsten. Drenge har gjort det rigtigt godt denne sæson. Det stærke hold har indtil nu kun tabt 1 kamp.

U-12 piger.
Det nye hold deltog i et grandprixstævne i Aalborg. Her blev det til en sejr over Harlev 43-36. Mens Lemvig var for stærke og vandt hele 47-16.

Periodecifre:

1                              10-06

2                              07-15

3                              15-05

4                              14-12

 

Hørby Efterskole samarbejder med Vendsyssel Teater 

$
0
0

Hørby Efterskole har indledt et samarbejde med Vendsyssel Teater, og i den forbindelse er der kommet en række nye oplevelser og muligheder for eleverne, der har valgfaget Performance på Hørby.

Vendsyssel Teater er som bekendt i gang med at flytte til nye lokaler, og på den baggrund har eleverne fra Hørby Efterskole været med i forskellige events – blandt andet “store flyttedag”, hvor de var med til at bære forskellige af teatrets effekter fra de gamle til de nye omgivelser.

Senest har performanceeleverne – dem, der enten har drama, musik, kor eller sceneteknik – været med til at lave en pop-up i shopping centret Metropol i Hjørring.

Eleverne opførte udvalgte numre fra det juleshow, som de tidligere havde vist i forbindelse med Hørby Efterskoles familiedag og forsøgte således at bringe de handlende i julestemning.

De forbipasserende tog god imod indslaget midt i centergaden, og flere stoppede da også op og betragtede dramaeleverne, der for eksempel spillede en lille sketch om de forviklinger, der kan forekomme, når man julehandler.

Lørdag den 14. januar åbner Vendsyssel Teater i nye lokaler på Banegårdspladsen med mange kulturelle indslag og spændende overraskelser omkring med åbningsfestligheder. Dagen efter er der åbningsfest for indbudte.

Hørby Efterskole medvirker igen og eleverne er her med til et lille indslag, når snoren klippes til det nye teater, ligesom samarbejdet mellem teater og efterskole understreges gennem, at Hørby får lov til at lægge en puslespilsbrik og bliver derved en del af det nye teater.

Samarbejdet markeres igen, når performanceeleverne vender tilbage til teateret i april og opfører årets Hørby-musical i Hjørring.

En af sketchene i Hørby-eleverne show handlede om juleindkøb, der kan udvikle sig til fysisk håndgemæng, hvis man ikke passer på. Holdet, der var med i Hjørring er en del af de elever, der har faget Performance på Hørby Efterskole. Performance er: musik, drama, sang, kor og sceneteknik.

 

Julegaveide: Ny bog om Vilde dyr i haven

$
0
0

Havearkitekt Merete Møller fra Sæby er medforfatter på bogen Vilde dyr i haven, der netop er udkommet på Naturforlaget.

Bogen er skrevet i et samarbejde mellem to zoologer, Jens Sigsgaard og Sussie Pagh og to erfarne havefolk, Helga Hald, som er formand for Haveselskabet i Nordjylland og havearkitekt Merete Møller, som er kredsleder for Det Danske Rosenselskab i Nordjylland.

Bogen vægter dermed både dyrelivets trivsel og det praktisk-æstetiske i pasningen af en have.

Forfatterne vil gerne vise, at det både er muligt at holde en flot og velplejet have, og samtidigt invitere dyrelivet ind. Små tiltag i haven kan have stor effekt på dyrelivets trivsel.

Bogens formål er via de mange fotos af havens dyr, at inspirere flere haveejere til at inviterer vilde og spændende arter ind i haven, og ikke at beskrive enkelte arters biologi. Dertil findes håndbøger eller viden på internettet.

Projekt: ”Vilde dyr” i haven er et samarbejde mellem Aalborg Zoo, FOKUS, Haveselskabet, Aalborg Universitet og Aalborg kommunes skoleforvaltning og Giftfri Zone kampagne.

Projektet og bogen er støttet af Miljøstyrelsens pulje til Grønne Ildsjæle og af Friluftsrådet.

Vilde dyr i haven
Pris: 145,- indb. 96 sider
Skrevet af: Sussie Pagh, Jens Sigsgaard, Helga Hald og Merete Møller

Den nye bog om vilde dyr i haven er udkommet på Naturforlaget og kan købes i Aalborg Zoo´s butik og via Naturforlaget www.naturforlaget.dk. – eller ved at kontakte Merete Møller på Kyllingborghus Haveplaner ved Karup på telefon 51741257 eller via hendes mail.

Merete Møller har både skrevet og fotograferet til bogen. Merete Møller præsenterer bogen på sæby Torv. Foto: Henrik H. Christensen

Børnehaven pyntede juletræ hos Spar Nord

$
0
0

Spar Nord Sæby har haft besøg af 14 meget søde børn fra Børnehaven Sæbygårdvej. De tilbragte en formiddag sammen med Frønse og privatrådgiver Camilla Nørgaard.

Børnene fik en rundvisning i banken, hvor de bl.a. fik at se, hvordan optælling af penge foregår, og de ved nu, hvor de kan komme og tømme deres sparegris.

”Vi hyggede os også med at pynte bankens juletræ, alt sammen med meget flot pynt som var fremstillet af børnene.

Da træet var pyntet blev der gået omkring træet, og der blev sunget skønne julesange.

Efterfølgende spiste vi madpakker sammen, og alle børnene fik en Frønse gymnastik taske med en julekalender i  – som tak for hjælpen.

I Spar Nord Sæby nyder vi nu alle vores flotte juletræ.

Spar Nord Sæby takker rigtig mange gange for besøget af Børnehaven Sæbygårdvej – sikke nogle skønne børn.

Endelig inviterer Spar Nord alle til at kigge ind og se vores juletræ. Vi byder meget gerne på noget varmt at drikke i den kolde juletid”, siger privatrådgiver Camilla Nørgaard.

Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk

Omfattende spirituskontrol i hele Nordjylland

$
0
0

Nordjyllands politi ved Færdselsafdelingen har fredag i tidsrummet 18-02 foretaget spirituskontrol i Nordjylland. Der har deltaget deltaget fem politiassistenter og en læge i kontrollen.

I alt blev der kontrolleret 240 køretøjer og førere, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

Der blev optaget 22 sigtelser herunder:
1 spritbilist
1 narkobilist
1 kørsel i frakendelsestiden
2 x kørsel uden førerret
17 andre sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

Nordjyllands Politi fortsætter også i juletiden kontrol af køretøjer – også spirituskontrol.

politi genstand_600x400


Veteranerne vandt dette efterårs holdskydning

$
0
0

Sæby og Omegns Skytteforening havde afslutning på dette efterårs holdskydning.

Turneringen havde deltagelse af 4 hold, og for første gang deltog et hold bestående af damer.

Der var spænding i den sidste del af turneringen, i det Veteranerne og Boltpistolen kæmpede om 1. og 2. pladsen. Holdene var skiftevis på 1. pladsen og 2. pladsen med kun et enkelt eller 2 points forskel.

Turneringen sluttede dog med, at Veteranerne vandt turneringen med 5 point foran Boltpistolen.

Placeringerne blev: Nr. 1: Veteranerne, 3510 point, Boltpistolen, 3505 point, Daltons, 3491 point og Ladies, 3435 point.

Efter skydningen hyggede holdene sig med lidt godt til ganen.

Der starter ny turnering igen til januar.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udvalgsformand indfører månedlig træffetid

$
0
0

Christina Lykke Eriksen (SF), der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune, vil gerne i tættere kontakt med borgerne.
Derfor har hun besluttet at indføre en månedlig træffetid på de tre rådhuse i Skagen, Frederikshavn og Sæby

Træffetiden kan bruges til dialog om overordnede forhold indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets område.

”Jeg får i forvejen mange henvendelser og vil gerne udbygge den personlige kontakt. Jeg glæder mig til at høre om udfordringer, men også til at høre de positive og gode historier”, udtaler Christina Lykke Eriksen.

Træffetider i januar 2017
Sæby Rådhus
Onsdag den 4. januar, kl. 9.00-10.00.

Frederikshavn Rådhus
Onsdag den 11. januar, kl. 8.30-9.30.

Skagen Rådhus
Onsdag den 18. januar, kl. 9.00-10.00.

Bestil tid
For at ingen skal gå forgæves, skal du bestille tid hos chefsekretær Hanne Helgesen på mail: hahe@frederikshavn.dk eller tlf. 98 45 90 09.

 

Skyd: Vær velkommen til julens fotopynt

$
0
0

De to netaviser HjørringAvis.dk og SæbyAvis.dk giver vore mange læsere mulighed for at formidle billeder af julens pynt og samtidig vinde en flot kurv med meget spændende indhold.

Der er i alt to kurve at vinde for de to billeder/tegninger/malerier med videre, som redaktionen den 27. december kårer som de bedste, sjoveste eller måske skøreste.

KURVENES INDHOLD:
Lige nu rummer hver af de to kurve følgende, og mere kommer til:
Billet til show med Linse på Vendelbohus i Hjørring – læs mere her.
Fyldt chokolade fra Anthon Berg
Billetter til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals – læs mere her.

SÅDAN ER DU MED:
Alt pynt er med i denne lille leg, så send blot en mail til redaktionen, vedhæft et og kun et foto per mail og gerne et par ord om, hvor det er taget eller lavet. Det kan være et pyntet mennesker, pyntet hus, en pyntet hund, et pyntet træ eller en pyntet julefrokostdeltager – eller bare pynt – kun fantasien og lovgivningen sætter grænser.

Vi vil gerne have masser af sjove billeder eller anden illustration på mail hver dag, og sidste frist for at være med er den 26. december 2016. Husk i mailen at skrive navn, by og telefonnummer.

Vi opdaterer denne artikel, hver gang vi modtager noget fra jer – så følg med på begge frie og uafhængige netaviser 24-7. Adresserne er www.hjørringavis.dk og www.saebyavis.dk

 

Se artiklen på TV2 Nord ved at klikke her.

Det nye Harde Staal syd for Sæby er ved at tage form

$
0
0

Det går fint med byggeriet af Harde Staals nye hovedkvarter lidt syd for Sæby, hvor der en gang var lastvognsværksted – Iveco.

Harde Staal har fået for lidt plads til produktionen og de ni medarbejdere og flytter derfor i begyndelsen af det nye år i nye bygninger med betydelig mere plads.

De nuværende cirka 1200 kvadratmeter bliver med flytningen til cirka 3000 kvadratmeter.

Harde Staal ApS fremstiller blandt andet et bredt udvalg af dæksler i forskellige størrelser alt efter kundens behov og ønsker.

Se tidligere artikel om virksomheden ved at klikke her.

harde staal2_600x400

Vita og Ugilt fik genopfrisket køre-evnerne med GF Nord

$
0
0

Kørelærer Jens Porsborg fra Sæby Køreskole havde i ugens løb en del rutinerede og dygtige bilister med på tur rundt i Frederikshavn, hvor GF Forsikring tilbød gratis køretimer til ældre, som gerne ville have genopfrisket køre-evnerne.

Projektet finansieres af GF Fonden og laves i samarbejde med ÆldreSagen.

Det er meget populært og bliver sandsynligvis gentaget også i Hjørring, hvor GF Forsikring har den anden af de to afdelinger i Vendsyssel – det vi samlet set i det daglige kalder GF Nord.

Da den lokale netavis var med til forberedelserne hos GF Nord i Rimmensgade i Frederikshavn, tog kørelæreren og formanden Jens Jørgen Vinther sammen med afdelingschef Tina Philipsen fra GF Nord godt imod Vita og Ugilt Andersen fra Sæby.

-Alle har godt af at få genopfrisket noget af det, man lærte for mange år siden. Der kommer jo også nye regler, og så er det godt at følge med, fortæller parret.

-Det er jo de dygtige og rutinerede bilister, der har meldt sig til det her, og de kan jo også have brug for at høre om det nye og prøve det nye. En del er for eksempel nervøse ved at køre i rundkørsel, på motorvej eller måske lave en baglæns parallelparkering. Det får de så lov at prøve med mig ved siden af, og der er ingen eksamen eller prøve, så de kan ikke dumpe og miste kortet, fortæller kørelærer Jens Porsborg fra Sæby Køreskole.

Disse genopfriskningstimer foregår altid i egen bil med kørelæreren ved siden af til at give gode råd om trafiksikker kørsel.

Alle køretimer foregår i Frederikshavn, som i lighed med Skagen og Hjørring er godkendt som undervisningssted for køre-undervisning og prøver.

Læs mere om GF Forsikring ved at klikke her.

Kørelærer Jens Porsborg sad ved siden af. Vita og Ugilt kørte i egen bil. Jens Jørgen, Jens, Vita og Ugilt hyggesnakker før køreturen. Fra venstre Tina, Jens, Vita, Jens Jørgen og Ugilt foran GF Nord i Frederikshavn. Så er parret fra Sæby på vej...

Apoteket informerer: Medicinsamtaler for kronikere

$
0
0

Siden 1. januar har nye kronikere kunnet få en gratis Medicinsamtale, som skal sikre, at de kommer godt i gang med deres medicin, på apoteket.

Alt for mange kronikere har problemer med at tage deres medicin rigtigt og får derfor ikke det optimale ud af medicinen. Derfor får alle nye kronikere fra i år mulighed for en uddybende Medicinsamtale på apoteket.

På apoteket har vi har fokus på, at medicinen skal tages på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter. Det handler om at få skabt nogle gode vaner, så patienten kan få hverdagen til at hænge sammen.

Samtalen er delt op i to. Første del af samtalen foregår på apoteket og anden del kan foregå på apoteket eller over telefonen. De to samtaler tager til sammen om-kring 20 minutter.

Spørg på apoteket eller hos lægen

Hvis man er interesseret i en Medicinsamtale, kan man enten spørge på apoteket eller hos sin læge. Det er et tilbud til patienter, som indenfor det seneste halve år har fået ordineret ny medicin for en kronisk sygdom. Samtalen på apoteket foregår ikke i skranken som den almindelige rådgivning på apoteket, men i rolige og diskrete omgivelser.

På apoteket kan vi gøre meget med vores daglige rådgivning i skranken, men i en situation som ny kroniker, hvor der er mange nye oplysninger at forholde sig til, så er det rart med lidt ekstra ro og lidt ekstra tid. Vi håber, at mange vil tage imod tilbuddet.

Medicinsamtalerne er et nyt tilbud på alle danske apoteker og er gratis for alle nye kronikere, som får ny medicin. På apoteket kan man få en lille brochure, som fortæller merer om samtalen.

Samtalen kan man få når man er parat til det, ofte har man mange tanker i hovedet lige efter man har fået at vide, at man har en kronisk sygdom, det fylder så meget, at der ikke er plads til meget mere. Derfor foreslå vi ofte, at man får sin medicin med hjem, og begynder at tage den som foreskrevet af lægen, og så bruger én måske to uger på at samle spørgsmål sammen, og tage dem med til samtalen på apoteket. Derved får man selv mere ro på, og er måske mere klar til at få flere informa-tioner, når den første nervøsitet har lagt sig, og man har fået bearbejdet de informationer, som lægen har givet.

God weekend

Sæby Apotek

Basketball søger sponsoraftale med kommunen

$
0
0

Når Økonomiudvalget holder næste møde den 14. december skal udvalget bl.a. tage stilling til en ansøgning fra Sæby Basketball Club om 20.000 kr. i sponsorstøtte for sæson 2016-17 fra Frederikshavn Kommune.

Sæby Basketball Clubs damehold deltager i 1. division Vest. Det er den næsthøjeste turnering i Danmark og ligger lige under Dameligaen. SBBC er den eneste basketballklub inden for damebasket nord for Aarhus, som er så højt placeret i Basketball-forbundets Danmarksturnering.

Klubben har store udgifter i forbindelse med de lange ture til turneringskampene, som strækker sig helt til byer som Odense, Horsens, Lemvig og Aarhus. Det er lykkedes for klubben igennem flere sæsoner at fastholde spillere, som er opvokset i Sæby og Frederikshavn, men som nu er bosat i Aalborg og Hjørring. Disse spillere bruger megen tid, og det er forbundet med store udgifter at komme til Sæby flere gange om ugen i forbindelse med træning og kampe. SBBC har hjemmebane i Sæby Fritidscenter, hvor der laves kampprogrammer til alle hjemmestævner.

Trænerteamet består af Henrik Hansen som cheftræner, uddannet A- instruktør i 2007, som er en af de højeste uddannelser inden for Dansk Basketballforbund samt af assistenttræner Jens Peter Legaard, som også har flere uddannelser inden for basket på sit CV.

Sæby Basketball Club var for 3-4 år siden i nedgang med hensyn til antal medlemmer samt hold. Specielt var det ”sløjt” med ungdomshold, men med en ihærdig indsats igennem de seneste par år er det lykkedes at vende nedgang til fremgang, hvor klubben nu tæller flere ungdomshold i U/10-12 drenge og piger samt U-14 drenge, hvor de dygtigste deltager i ”grandprix- turneringer” for hold i hele Jylland.

Som modydelse for et sponsorat tilbydes tryk på dameholdets spilledragter, opsætning af banner til hjemmestævner samt tryk af annonce i kampprogrammer ved hjemmestævner. Desuden sendes der artikler til pressen foruden omtale om optakt samt et kampreferat, hvor der forsøges at få foto med af spillere.

I henhold til den vedtagne politik vurderes kommunal sponsorstøtte til eliteidræt individuelt og besluttes af Økonomiudvalget. Sponsorstøtte gives med baggrund i den markedsføringsmæssige værdi for kommunen, og denne værdi vurderes med baggrund i niveau og i forhold til publikumsinteresse og eksponering i medierne – primært i TV, hvor man kan se reklamer på trøjer og bander m.v., men også med baggrund i omtale i radio og aviser før, under og efter kampe/stævner.

Der kan forekomme situationer, hvor Økonomiudvalget efter en konkret vurdering bevilger yderligere sponsorstøtte. Der er i sådanne tilfælde tale om ekstraordinær sponsorstøtte. Der er i 2016 budgetmæssigt afsat 549.700 kr. til sponsorater på eliteidrætsområdet. Derudover er der i budgettet en pulje til eliteidræt på 123.440 kr. Der er i 2016 disponeret i alt 640.000 kr. af de 2 budgetbeløb.

Økonomidirektøren indstiller forud for mødet med baggrund i den vedtagne politik og de vejledende retningslinjer, at der indgås en sponsoraftale på 20.000 kr. med Sæby Basketball Club for sæsonen 2016/2017 med modydelser som tilbudt.

Tekst af Per Rye

 

 

 


Det skal koste en bøde at pjække fra sygehuset

$
0
0

Nordjyderne vil have indført bøder for at udeblive fra aftaler på sygehuseneog dermed forsinke personalet og give længere ventelister. Men det afviser regionsrådsformanden.

Når de nordjyske sygehuse hver eneste dag løber ind i huller i programmet på grund af udeblivelser til undersøgelser, blodprøver, røntgen og scaninnger, som det var tilfældet i 2015, skal det koste bøder til dem, der bliver væk.

Det mener TV2 Nords facebookbrugere – læs meget mere ved at klikke her.

Slagter Tranholm skaber masser af liv i Sæby

$
0
0

Slagter Tranholm åbner 16. januar i Vestergade 32 i Sæby, lige ved siden af en ny italiensk restaurant, der åbner i morgen mandag den 12. december.

Med andre ord kommer der friske kræfter til Sæby og Vestergade, hvor der dog stadig er mulighed for at få lejemål til forretning og lignende.

Den nye slagter i Sæby er Leif Tranholm, der sammen med sønnen Morten og andre dygtige medarbejdere vil traktere sæbynitter og byens gæster med lækkerier i helt nyrenoverede lokaler.

Lige nu knokler håndværkerne, som det fremgår af billederne, og det er lokale håndværkere, der renoverer og indretter den lokale slagterforretning.

Far og søn er udlærte slagtere, og begge arbejder hos Slagter Ole i Nørresundby, som Leif også er medejer af indtil årsskiftet.

I Sæby vil de drive slagterforretningen Slagter Tranholm efter de gode gamle dyder, hvor alt bliver hjemmelavet.

– Vi går ikke på kompromis med kvalitet. Sådan har vi altid arbejdet, og det bliver vi ved med. Slagterfaget er et godt håndværk, og det skal man værne om. Vi får eget pølsemageri med et stort udvalg og eget røgeri med for eksempel hamburgryg og bacon. Vi er vant til at lave alt selv, og sådan bliver det også i vores kommende slagterbutik i Sæby.

-Vi vil også indføre en række nyheder blandt andet egnsretter på frost, som kunderne kan købe med hjem lige til at varme op, så man selv blot skal sørge for tilbehøret, som naturligvis også kan købes i butikken. Vi får også dagens ret hver dag fra klokken 11, og vi har mange andre planer i støbeskeen, siger Leif Tranholm (billedet herunder).

slagter-tranholm-leif-tranholm_600x250-280x117

Han er en rutineret og meget rost slagter og har også haft en række tillidsposter i slagtermesterforeningen. Leif Tranholm har også været kåret som Årets Æresslagter og han gennem årene uddannet mange nye håndværkere – butiksslagtere – faktisk 19 af slagsen.

slagter2_600x400 slagter3murer_600x400 slagter4murer_600x400 slagter6murer_600x400 slagter7_600x400 slagter8_600x400 slagter9sæbyel_600x400 slagter10_600x400 slagter11_600x400 slagter12_600x400 slagter13murer_600x400 slagter14_600x400

 

Masterplan på vej for Sæby…

$
0
0

En masterplan for Sæby er igennem den politiske mølle, når Økonomiudvalget afholder sidste møde før jul den 14. december.

Plan- og Miljøudvalget blev i december 2015 orienteret om igangsættelse af arbejdet med forslag til Masterplan Sæby, herunder afholdelse af et møde med Sæbys foreninger om, hvordan sæbynitterne kunne aktiveres i Sæbys udvikling.

Udgangspunktet for dialogen med sæbynitterne er at udvikle Sæby, så den på én gang er en

  • Spændende by – det handler bl.a. om oplevelser og overraskelser også for byens gæster/turister
  • Levende by – det handler bl.a. om fællesskaber, modernitet, hverdags- og fritidsliv
  • Hel by – det handler bl.a. om mangfoldighed – virksomheder/arbejdspladser, boliger, handel, kultur m.m.

På baggrund af foreningernes bud på, hvordan sæbynitterne bedst muligt blev aktiveret i Sæbys udvikling, blev der afholdt møde med foreningernes medlemmer, workshops med børnefamilier, byvandringer og et stort fælles borgermøde i foråret 2016.

Der har således været en omfattende og tæt dialog med sæbynitterne, og udkommet heraf har været rigtig mange gode og konstruktive forslag til indhold i Masterplan Sæby.

Udvikling og Erhverv har i løbet af efteråret bearbejdet og vurderet de mange idéer og udarbejdet et forslag til Masterplan Sæby på baggrund heraf. Forslaget bygger samtidig på de visioner, som er beskrevet i Frederikshavn kommunes udviklingsstrategi ”Muligheder for Vækst – Muligheder for Mennesker”.

Masterplan Sæby skal også ses i tæt sammenhæng med projektet ”På forkant”.

Forslaget til Masterplan Sæby sætter retning og fokus på, hvordan både nyt og det eksisterende kan bidrage til, at Sæby kan videreudvikles som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Masterplanen sætter samtidig fokus på Sæbys fysiske udviklingspotentialer og på, hvor vigtigt det er, at udviklingen sker på baggrund af en fælles forståelse, og i tæt samarbejde mellem Sæbys foreninger, erhvervsliv, borgere og kommunen.

Fokusområder
Fokusområder og udviklingspotentialer tager udgangspunkt i Sæbys særkender og kvaliteter og de muligheder, som ligger heri.

Fokusområder og udviklingspotentialer omhandler:

  • Foreninger og Fællesskaber
  • By og Natur
  • Havn og Bymidte
  • Boliger
  • Virksomheder og arbejdskraft
  • Turisme
  • Synlighed

Afslutningsvis fokuseres der på, hvordan planen kan omsættes til handlinger.

Forslaget til Masterplan Sæby vil blive præsenteret på et møde for Sæbys foreninger tirsdag d. 17. januar og på et offentligt møde onsdag d. 1. februar 2017.

Tekst af Per Rye

 

 

Vendsyssel Teater er glad for Hørby Efterskole

$
0
0

For Vendsyssel Teater i Hjørring er et samarbejde som dét med Hørby Efterskole helt uvurderligt.

Hørby Efterskole har indledt et samarbejde med teatret, og i den forbindelse er der kommet en række nye oplevelser og muligheder for eleverne, der har valgfaget Performance på efterskolen i Hørby ved Sæby. Læs meget mere om samarbejdet ved at klikke her.

-Vi kalder os HELE Vendsyssels Teater for eksempel på vores sæsonbrochurer – det skal blandt andet ses på baggrund af, at vi er det eneste producerende teater fra Aalborg og opefter; og at vi til stadighed ønsker og arbejder på at være relevante og tilgængelige for hele Vendsyssel, både med hensyn til indhold og markedsføring, siger PR- og marketingkoordinator Pernille G. Laursen.

-Nu, med det nye teater som ramme, har vi fået endnu bedre muligheder og en større forpligtelse til at tilbyde mere indhold samt nye former for aktiviteter og muligheder for en langt bredere gruppe af borgere.

-Netop derfor er Vendsyssel Teaters nye tiltag, &-delen og alle &-delens samarbejdspartnere, så vigtige og relevante. For de skønne rammer i det nye teater, skal byde alle indenfor, ikke kun til teaterforestillinger men også til Vendsyssel Teater & musik, komik, foredrag og al verdens andre aktiviteter – både som tilskuere og ikke mindst som platform for aktører, der har noget på hjertet. Deraf også sloganet Vendsyssel Teater & DIG!

-Et samarbejde som dét med Hørby Efterskole er i den forbindelse helt uvurderligt. Erfaringen fra forberedelserne af Vendsyssel Teaters &-del, og de sidste måneders mange pop-ups er, at både vi og aktørerne, udover at have det rigtig sjovt, beriges med et omfattende indbyrdes netværk samt massevis af idéer til fremtidige events og samarbejdsmuligheder.

-Muligheder der udspringer af, at rigtig mange mennesker har fået en helt uventet og dejlig oplevelse – hvilket jo i sig selv er det hele værd, og vores fremmeste mål, understreger Pernille G. Laursen.

Det nye Vendsyssel Teater på Banegårdspladsen i Hjørring åbner med stor festivitas lørdag den 14. januar. Der kan bestilles gratis plads fra den 2. januar, så følg med også her på den frie og uafhængige netavis.

Julegaveide: Klarborgnisser hitter hos Kop & Kande

$
0
0

Kop & Kande i Sæby har mange spændende bud på gode julegaver, og et sikkert hit i år er Klarborgnisserne.

Klarborgnisserne kan i 2016 fejre 30 års jubilæum og er i år vendt hjem til deres oprindelige slægtsnavn, Klarborg.

I anledningen af Klarborgnissernes 30 års jubilæum har kvinden bag de populære nisser, Etly Klarborg, designet to ekslusive jubilæumsudgaver, som understreger jubilæet.

Etly Klarborg har redesignet sin Martin nisse og designet en ny nisse, som Etly selv har døbt, ”Hjem til mor”. Netop fordi, nisserne er vendt hjem til deres allesammens nissemor – Etly Klarborg – og kan også købes hos Lene Andersen i Kop & Kande, Vestergade 15 i Sæby.

julegaveidekopbutikindgang_600x400 julegaveidekopnisser4_600x400 julegaveidekopnisser7_400x600
Viewing all 21169 articles
Browse latest View live