Quantcast
Channel: Aktuelle nyheder – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 20959 articles
Browse latest View live

På mountainbike i Toppen af Danmark

$
0
0

Samarbejdet Toppen af Danmark har netop lanceret en ny flot og inspirerende MTB-folder, som byder på rigtig mange muligheder for cykeloplevelser i hele området.

Her er en fin beskrivelse af de ’Fem Fede’ MTB-spor i Tornby Klitplantage, Sæbygaaard Skov, Katsig Bakker, Bagterp Plantage og Skagen Klitplantage. Inden cykelturen kan du læse om sværhedsgrad, sporlængde, højdemeter, beskrivelse af turen og GPS-koder til startstedet. Kommer du i tvivl om hvor og hvornår du må cykle, er der gode råd og en opfordring til at vise hensyn, når du møder andre skovgæster på siden ”God opførsel på MTB”.

Har du lyst til længere ture på mountainbike, måske med fællesskab og hygge, hvor der også er tid til at nyde landskaberne og den smukke natur, finder du en kort beskrivelse af de adskillige andre cykelruter, som varierer meget i længde og terræn.

Download allerede nu de 5 MTB-spor direkte til din GPS, så får du kort og rutebeskrivelse. På www.gpsies.com, kan du søge på bruger ”Toppenafdanmark”. Andre cykelruter opdateres snarest til download på denne side.

Folderen findes på dansk, tysk og engelsk.  Læs mere på www.toppenafdanmark.dk – eller hent folderen på et af turistbureauerne i Toppen af Danmark.


Travl weekend for billardklubben

$
0
0

Sæby Billard- og Poolklub var sidste weekend vært ved et stort ungdomsstævne, nemlig regionsfinale og for regionssemifinale for Serie 3 spillere.

Ungdomsspillerne kom fra klubber i hele Jylland og Fyn. Der blev spillet om pladser i landsfinalen, som afholdes den 21.maj, ligeledes i Sæby.

Det blev et fint stævne med masser af godt billard, hvor en deltager fra Billardklubben Bristol løb med førstepræmien. Sæbys egen Emil Laugo Sørensen fik en flot fjerdeplads og en plads i finalen. Mads Møller Madsen, ligeledes fra Sæby, sikrede sig også en plads i finalen.

Ved regionssemifinalen for Serie 3 spiller deltog hold fra Hjørring, Aulum og Sæby. Her spillede de 3 hold en indbyrdes turnering, og her blev holdet fra Sæby vindere, idet modstander fra Hjørring blev slået med 6-2 og holdet fra Aulum blev slået med 8-0. Kampen mellem Hjørring og Aulum vandt Hjørring med 6-2. Slutstillingen blev Sæby 4 point, Hjørring 2 point og Aulum 0 point.

Holdet fra Sæby gik derfor suverænt videre til Regionsfinalen den 8. maj, som også afholdes i Sæby. Vinder Sæbyholdet også regionsfinalen, skal de spille landsfinale i weekenden den 21.-22. maj. Det er endnu ikke fastlagt, hvor landsfinalen skal afholdes.

 

 

Nyt wellness tilbud i Sæby Svømmebad

$
0
0

Sæby Svømmebad har fået et nyt og spændende sommertilbud til brugeren af wellness afdelingen.
Wellness afdelingen har netop gennemgået en længe ventet renovering af lofter i saunaområdet, hvor også en energisparende renovering og spændende opdatering af belysningen har fundet sted. Det har dog været bademesterens ønske, at der blev tilføjet noget nyt og anderledes til de mange kunder, der hverdag besøger wellness afdelingen i Sæby Svømmebad.

”Fra vores Facebook side har vi over en længere periode modtaget ønsker om en infrarød sauna i svømmebadet”, fortæller bademester Katja Kupetz. ”Vi har jo altid været langt fremme med spændende tiltag inden for sauna og saunagus i svømmebadet, men må denne gang indrømme, at det var en kunde, der i sidste ende førte os på sporet af denne nye form for wellness og terapi”, fortsætter bademesteren, der her præsentere den nye Infrarød sauna.

”Vi er selv overrasket over resultatet af, at brugen af saunaen, blot få minutter i den milde behagelige varme fra den infrarøde sauna, gør at spændinger trænger i baggrunden, og at musklerne bliver afslappet. På de 20 minutter, som en 10 krone i saunaen levere, bliver man ganske enkelt afstresset og klar til at tage fat igen. Vi har været nød til at søge information om saunaen på nettet, da teknologien er ny for os. Sauna, som vi kender det her i huset, er noget man hælder vand på”, smiler Katja og fortsætter: ”Vi anbefaler vores kunder at søge information på nettet, hvor der bl.a. i USA er lavet videnskabelige undersøgelser omkring brugen af infrarøde saunaer.

Den infrarøde sauna, som pt. er placeret ved varmtvandsbassinet, vil efter en præsentationsperiode blive placeret i sin helt egen lounge, hvor temaet bliver en mere afslappende atmosfære. Saunaen er lige stor nok til to personer, og tanken er her, at et par gode veninder eller lignende kan nyde en afslappende dialog mens de Infrarøde stråler, som faktisk er elektromagnetiske bølger, går i dybden af huden, skaber vibrationer og varmer kroppen op indefra.

Som i den traditionelle sauna sidder man også i den infrarødes sauna på håndklæder, vi anbefaler dog at man ikke bærer ur eller smykker i saunaen.

Hvis man er førstegangsbruger, kan man starte med de 20 minutter, som en 10 krone tilbyder, ved jævnligt brug kan man supplere med mønter op til 60 minutter, som også er den maksimale pr behandling.

Selv om saunaen er tilgængelig for alle bruger af wellness afdelingen, vil den ikke være åben på familiedage, og vi anbefaler altid at førstegangsbrugere kontakter liveredder inden brug, da specielle tilstande gør, at man ikke må bruge den infrarøde Sauna”.

Følg med i svømmebadets aktiviteter hen over sommeren på Sæby Svømmebads facebookside.

 

 

 

Nederlag mod Strandby, men sejr over Bangsbo Freja

$
0
0

Efter den flotte pokalkamp kom Understed ned på jorden igen ude mod Strandby-Elling-Nielstrup IF lørdag den 30. april. De styrede total 1. halvleg, og havde nogle kæmpe chancer, men traf de forkerte beslutninger hver gang. I stedet sker der det typiske for dem, og Strandby kommer foran 1-0 efter 34 min. Fuldstændig ufortjent efter spil og chancer, men det er målene der tæller. Efter pausen var det ligesom gassen var gået lidt af ballonen. Det skal også siges, at der var utrolig dårlige vejrforhold, og Understed havde brugt mange kræfter i 1. halvleg.

15 min før tid fik Understed alletiders chance for at udligne. Nikolaj Olsen fik kæmpet bolden fra målmanden, og fik afsluttet lidt skævt, eller måske var det en aflevering, som Flyver heldigvis opsnappede. Der var tomt mål, men de kunne åbenbart stadig ikke score. Kort før tid droppede Toft fælt i målet på et langskud og 2-0 til Strandby, som blev kampens resultat.

Tirsdag den 2. maj kom Bangsbo Freja igen på besøg. Denne gang deres 2. hold, og Understed skulle prøve at rejse sig fra fadæsen mod Strandby. Under opvarmningen mistede de desværre Voerså. De kom igen frem til flere store chancer i kampen, og Ronnie Schou åbnede scoringen med et fantastisk langskud, men kort før Ronnie trykker af, fløjter dommeren for frispark til dem. Da dommeren ser bolden gå i mål, fløjter han for scoring og peger på midtercirklen. Efter en del snakken frem og tilbage inde på banen ombestemmer dommeren sig, og de får frisparket. Fantastisk fordel at få.

Efter 21 min. bliver Understed fanget i en kontra, og de må lave et professionelt frispark, som koster et gult kort til Christian. På det efterfølgende frispark banker Frederik Lentz fra Bangsbo bolden op i krogen. Toft får hånden på, men der er ikke noget at gøre. Et flot mål. Desværre ligesom Understed bliver fuldtallig kokser det igen i forsvaret, og en Bangsbo mand kommer alene igennem og scorer sikkert til 2-0.

Så var det op af bakke pludselig, og man tænkte straks tilbage på Strandby kampen, hvor de ingen mål kunne lave. Kunne det virkelig være rigtig det her? Heldigvis i det 42. min. kom forløsningen, da Ronnie slap igennem på en god aflevering fra Jeppe, og 1-2. Understed var med igen. I pausen var der ikke så meget at sige. Understed sad på det hele, og skulle bare fortsætte presset.

Der skulle heldigvis kun gå 9 min. så bankede Ronnie den ind. En tro kopi af målet i første halvleg, som de altså ikke måtte få. 2 gode mål af Ronnie, 2-2 nu, og Bangsbo var presset. De mistede en spiller, der gik ud med en skade, og de havde kun 1 udskifter med. Deres målmand var halv skadet, og minuttet efter Understed scorede, fik de også et gult kort. Desværre evnede Understed ikke at udnytte dette, og her skal de blive bedre. De brændte igen et hav af chancer nøjagtig som i kampen mod Strandby. Heldigvis kom den ultimative forløsning 4 min. før tid, da et godt indlæg fra Jones fandt Thomas, som sikkert headede den ind, og 3-2 til os.

En vigtigt og fortjent sejr og nu venter en vigtig kamp torsdag ude mod Gærum. Vinder Understed, er de kun 2 point efter Gærum halvvejs i sæsonen. Taber de, er de 8 point efter, og så er det løb vist allerede kørt.

Foredrag i Sæby om medicinafhængighed

$
0
0

Det skønnes, at der stadig er omkring 50.000 mennesker i Danmark, der er langtidsbrugere og afhængige af sove- og nervemedicin (benzodiazepiner), trods de sidste års fokus på forbruget.

Sidste år blev der udskrevet recepter til over 350.000 personer på forskellige Benzodiazepiner.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at benzodiazepiner kun bør ordineres til korte behandlingsforløb. Sovemedicin bør højst bruges i 2 uger, og er der tale om beroligende og anxiolytisk (angst) behandling, bør man stræbe efter en behandlingsperiode på ikke over 4 uger og allerede ved ordinationens start træffe aftale om varighed og aftrapning.

Trods disse anbefalinger har mange anvendt disse lægemidler i adskillige år. Dette uden at være klar over, hvilke konsekvenser et langtidsbrug har.

Ud over de store sociale og sundhedsmæssige konsekvenser der er, ved at komme ind i en afhængighed af sove- og nervemedicin, koster det samfundet mange penge, i gennemsnit ca. 350.000 kr. om året pr. person, der er langtidsbruger af benzodiazepiner – penge der bliver betalt af forskellige, blandt andet sygedagpenge, sygebesøg hos læge og på hospital og i tabt arbejdsfortjeneste.

De mest almindelige typer nerve- og sovemedicin kan fremkalde de symptomer, som de egentlig skulle lindre og bivirkningerne kan være talrige. Det kan for en stor gruppe mennesker være uhyre svært at komme ud af afhængigheden af benzodiazepiner uden hjælp og støtte, under et somme tider langvarigt nedtrapnings- og abstinensforløb.

Landsforeningen SIND´s BenzoRådgivning informerer og rådgiver brugere, pårørende og sundhedspersonale om afhængighed af benzodiazepiner.

Koordinator i BenzoRådgivningen Kirsten Midtgaard fortæller om rådgivningstilbud i det Nordjyske, hvordan man nedtrapper og efterfølgende kan få et godt liv uden brug af sove- og nervemedicin.

SIND’s lokale Benzorådgiver, Jette Christensen vil også være til stede – og svare på spørgsmål, og informere om de lokale muligheder for støtte, opbakning og gode råd.

Foredraget holdes mandag den 9. maj kl. 19 – 21 i Sæby Støttecenter, Algade 3, 9300 Sæby

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og der er gratis adgang.

SIND er vært for kaffe m.v.

Alle interesserede er velkomne.

 

 

 

Faunapassage ved Sæby Vandmølle til ny drøftelse

$
0
0

På det kommende møde den 9. maj i Teknisk Udvalg er en faunapassage ved Sæby Vandmølle atter på dagsordenen for kommunal drøftelse.

Af sagsfremstillingen fremgår det, at Center for Teknik og Miljø har holdt møde med Sæby Sportsfisker Klub, Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua med det formål at få drøftet, hvordan et nyt projekt om faunapassage ved Sæby Vandmølle kan fremmes. Sæby Sportsfisker Klub har samlet 300.000 kr., som stilles til rådighed for kommunen til gennemførelse af en ny detailprojektering af en faunapassageløsning, som klubben har skitseret sammen med DTU Aqua. Denne løsning forventes at kunne gennemføres inden for den økonomiske ramme, som Natur- og Erhvervsstyrelsen kan være indstillet på at yde tilskud til (ca. 8,7 mio kr.).

Center for Teknik og Miljø har efterfølgende sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua holdt et møde med Naturstyrelsen. Med baggrund i dette møde har Center for Teknik og Miljø indsendt en ansøgning om tilskud til realisering af faunapassageløsningen ud fra skitseprojektet samt en ramme for omkostningerne på ca. 8,7 mio kr. Der forventes en afgørelse på ansøgningen om tilskud inden for de næste 3 måneder.

På mødet med Sæby Sportsfisker Klub blev det drøftet at etablere en styregruppe for projektet. Styregruppen skal bestå af forskellige interessenter på området og formålet skal være, at styregruppen kan drøfte de overordnede rammer for projektet og kan være med til at afholde informationsmøde om projektet. Det foreslås, at styregruppen består af chefen for Center for Teknik og Miljø samt repræsentanter for Sæby Sportsfisker Klub, Nordjyllands Kystmuseum og Sæby og Omegns Bevaringsforening.

Center for Teknik og Miljø vil inden for den kommende periode udarbejde et rådgiverudbud med henblik på at få en rådgiver i gang med at udarbejde et detailprojekt samt udbudsmateriale til realisering af projektet. Sideløbende med detailprojekteringen vil der blive gennemført forhandlinger med de omkringboende grundejere i området. Styregruppen vil blive involveret i processen, hvor det er hensigtsmæssigt.

Økonomisk set er det aftalt, at kommunens medarbejderes tidsforbrug i forbindelse med denne opgave bliver dækket gennem de økonomiske midler, som Sæby Sportsfisker Klub har stillet til rådighed.

Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at Teknisk Udvalg beslutter at invitere de nævnte interessenter til at være med i en styregruppe for faunapassage ved Sæby Vandmølle og får igangsat arbejdet med detailprojektering af faunapassageløsningen, informationsmøde samt forhandlinger med de omkringboende grundejere.

Skitseprojektet kan læses nærmere via dette link på siderne 45-48:

http://frederikshavn.dk/meetings/Teknisk%20Udvalg%20(%C3%85ben)/2016/09-05-16/0Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

Tekst af Per Rye

 

Apoteket informerer: Børn skal lære at tage astmamedicin rigtigt

$
0
0

Apoteket kan hjælpe dit barn med at bruge astmamedicinen rigtigt, så der bliver luft til leg og sport med vennerne.

Børn, der tager deres astmamedicin forkert, kan let blive utilpasse, trætte og vælge fysisk anstrengende lege fra. Det kan være med til at påvirke børnenes hverdag i en kedelig retning. Sådan behøver det dog ikke at være.

Børn med velbehandlet astma kan nemlig løbe og lege ligesom andre børn. I forbindelse med World Asthma Day kan du tage dit barn i hånden og komme forbi Sæby Apotek fra den 9. til den 14. maj for at sikre, at dit barn bruger sin inhalationsmedicin rigtigt.

”Vi vil hjælpe børnene med at få gode medicinvaner og gøre det sjovt og let at tage astmamedicinen. I sidste ende handler det om, at børnene skal have luft til leg, også hvis de har astma,” siger farmakonom Sanne Madsen, Sæby Apotek.

Få tjek på inhalation
Forkert inhalationsteknik gør, at barnet ikke får den optimale effekt af medicinen. For at barnet får bedre virkning af medicinen, skal inhalatoren bruges rigtigt.

”På apoteket viser vi børn og forældre, hvordan man bruger inhalatoren, blandt andet gennem demonstration af inhalationsteknikken. Barnet kan tage sin bamse med, så lærer vi både barnet og bamsen, hvordan man tager inhalationsmedicinen,” fortæller Sanne.

Når dit barn får den optimale effekt af behandlingen, øger det sandsynligheden for, at det kan deltage i aktiviteter på lige fod med andre børn.

Tjek på inhalation forgår på apoteket, og er et gratis tilbud til både børn og voksne. Sæby Apotek har særligt fokus på børn og astma fra den 9. til den 14. maj, men man kan også få den gratis ydelse på andre tidspunkter.

God week-end

Kirken kommer ud til folket…

$
0
0

I Albæk-Lyngså kirkedistrikt har man i flere år arrangeret friluftsgudstjenester, i de tre landsbyer Voerså, Lyngså og Præstbro med stor succes. For vejrgudernes skyld er der altid slået telt op i Voerså og Præstbro, mens gudstjenesten i Lyngså foregår i teltet i forbindelse med Lyngså marked.

Præstbro anlæg
Hvert år lægges der i ud i anlægget i Præstbro Kr. Himmelfartsdag, der i år faldt torsdag 5. maj, hvor 75 personer var mødt op og havde en herlig og flot dag, i det dejlige lune og stille solskinsvejr.

K. I. K. koret, der er kirkens børnekor, var her en del af gudstjenesten og gav prøver på sangstemmerne under ledelse af kirkesanger Dina Flyvbjerg Ledet.

Efter gudstjenesten var menighedsrådets aktivitetsudvalg vært ved grillpølser, marinerede revelsben, kaffe, kage samt øl og vand, der blev nydt med stor velbehag ude i det fri.

Voerså jollehavn
Næste punkt på programmet er pinsegudstjeneste på jollehavnen i Voerså, der finder sted mandag 16. maj, der er 2. pinsedag. Her er der mulighed for, kirkegængerne kan opleve trækfugle, der passerer hen over havnen, og ændernes rappen der blander sig i salmesangen.

Også i Voerså er menighedsrådet på stikkerne med en ”let frokost” efter gudstjenesten med tilbehør samt kaffe og diverse kage.

Gudstjenesten starter 10.30.

Markedsgudstjeneste
Lyngså marked finder sted fra 30. juni til 3. juli. Søndag 3. juli er der gudstjeneste i teltet med start 09.00. Fra 08.00 serveres gratis rundstykker og kaffe.

Tekst og foto(s) Cille Strøm


Dyrskueplaner på Bødkergården…

$
0
0

Et populært og velbesøgt arrangement i Østervrå er det lokale dyrskue på byens daginstitution Bødkergården. En dag, hvor både børn og voksne slår handelstalentet løs, hvor kæledyr bedømmes og aktiviteterne står i kø for at blive prøvet af.

I øjeblikket arbejder arrangørerne Bødkergårdens Venner på højtryk for at få de sidste programpunkter på plads, men det skal ikke afholde dem fra at løfte sløret for datoen, som bliver lørdag den 28. maj. – Vi håber, at rigtig mange vil sætte kryds i kalenderen, så vi igen kan få en rigtig dejlig dag på græsplænen og i det store markedstelt, lyder opfordringen fra vennerne.

De lover at publikum kan se frem til mange forskellige boder og aktiviteter. Så nu håber vi, at vejrguderne også husker at sætte kryds i kalenderen ud for højt solskin og varmegrader!

ÅB

Lopper i sol og naturrigt område…

$
0
0

Mange gæster var der ikke, men dem der kom, kunne nyde en rigtig god og varm solskinsdag sammen med de 10 kræmmere, der var mødt op. Ingen af kræmmerne havde gjort sig den ulejlighed at stille telt op. Det var bestemt heller ikke nødvendigt i solskinnet, og al handel foregik under den klare åbne blå himmel.

Det var Jagtcenter Nord i Dyrheden skov, der havde vovet at binde an med loppemarked på Mors Dag. Et sted hvor man også kan lufte sin hund i snor og endda lade den bade i søen, hvis det blev for varmt og sidde og vente i bilen, mens der blev handlet og pruttet med priserne.

Aktiviteter for børn

Børnene var der også tænkt på. De kunne skyde med flitsbuer og pile efter skiver og endda vinde præmie, hvis de kunne fange noget med net på en stang i søen. Børnene skulle vise formanden, Claus Jensen, fangsten, så blev præmien overrakt, og fangsten blev straks efter lukket ud i søen igen.

Caroline Funch var så heldig at fange en af de fredede salamandere, der straks blev lukket ud i søen igen. Flere børn havde i løbet af dagen held med fangsterne i form af haletudser, tanglopper og andet småkravl som lever i søen og indkasserede præmier.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

Skydeinstruktør Jens Hansen hjælper Caroline og Ida Maria med at tælle point sammen. En lille salamander er fanget, men straks lukket ud i søen igen. Bagerst Ida Maria og mor Randi Funch. Forrest Caroline, der fangede salamanderen. Oversigt over loppepladsen. Et godt sted i solen. Emilie Lindegård fandt en lokkegås på en stadeplads og tog den straks på hovedet. Tegnebøgerne er fremme, og der er store smil efter en god handel.

Sæby Billard- og Poolklub videre til landsfinalen

$
0
0

Sæby Billard- og Poolklub afholdte søndag regionsmesterskaber i keglebillard for Serie 3 hold. Der deltog hold fra Hjørring, Horsens, Ørbæk og Sæby.

Det blev en stor succes for holdet fra Sæby. Holdet vandt turnering og er nu videre til landsfinalen, som skal afholdes i weekenden den 21.-22. maj. Her har Sæby også fået tildelt hjemmebane, men da Sæby allerede skal arrangere landsfinalen i ungdomscup samme weekend i lokalerne på Ålborgvej, har bestyrelsen besluttet at arrangere landsfinalen for Serie 3 hold i Hjørring Billard Klubs lokaler.

Sæby holdet gik suverænt videre med følgende resultater:

Sæby – Ørbæk  8-0

Sæby – Horsens 6-2

Sæby – Hjørring 4-4

og Sæby holdet sluttede dermed med en samlet pointsum på 5.

På trods af holdets suverænitet var det nogle spændende kampe, der blev spillet. Nogle af kampene blev først afgjort på de allersidste baller.

Vindende hold fra Sæby består af Karina Johansen, Mads Møller Madsen, Flemming Egeborg og Casper Andersson.

 

DM guld og sølv til Springteam Sæby

$
0
0

Søndag den 8. maj i 20 graders varme tog Springteam Sæby´s to mini pige hold til Roskilde for at deltage i TeamGym Forbundsmesterskaberne 2. runde.

I 1. runde af Forbundsmesterskaberne i april placerede mini elite sig i 2 division, og mini stjerne sig i 8. division ud af 14 divisioner.

I hver division er der 8 hold, så når hvert hold springer 3 spring på bane, 3 spring på trampet og viser en rytmeserie, er der fuld koncentration, for det er de mindste detaljer der tæller i kampen om medaljerne.

– Mini elite opnåede i 2. division en flot 1. plads.

– Mini stjerner opnåede i 8. division en flot 2. plads.

I sidste weekend var foreningens to micropige hold afsted til forbundsmesterskaberne. Her fik micro elite en flot 5. plads i 1. division, og micro stjerne en flot 5. plads i 6. division.

I næste weekend skal senior pigerne ind og kæmpe om en placering i 1. division, og weekenden efter kæmper junior pigerne om en placering i 1. division.

Det har for Springteam Sæby været en forrygende sæson med flotte placeringer ved både Jysk og Nordjysk mesterskab, og hvor foreningen har vist, at de ligger blandt top 10 i Danmark fra micro til senior hold. Et stort skulderklap til foreningens dygtige trænerteam.

mini elite dm guld copy

 

 

Udvikling af midtbyen i Sæby…

$
0
0

Udvikling af byrum i Sæby hedder overskriften for et punkt på næste møde i Teknisk Udvalg den 9. maj.

Teknisk Udvalg behandlede på udvalgets møde den 11. januar i år anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb indenfor udvalgets budgetområde for 2016.

På budgettet er afsat et rådighedsbeløb til udvikling af byrum på 3.000.000 kr. Pengene er fordelt med 1.500.000 kr. til Rådhusparken i Frederikshavn og 1.000.000 kr. til Skolemarken i Skagen.

De resterende 500.000 kr. skal bruges til bycenterudvikling i Sæby. I forhold til Sæby skal det drøftes, hvad der kan medvirke til forskønnelse af Sæby Midtby.

Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at udvalget beslutter, at processen sættes i gang, og at projektforslaget drøftes.

Tekst af Per Rye

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LEDIGT JOB: Tjener søges til restaurant i Sæby og Hjørring

$
0
0

På grund af travlhed søger restaurant Highway 66 i Strømgade i Hjørring og Highway 69 på Frederikshavnsvej i Sæby flere tjenere.

Vi forventer at du er frisk, fleksibel og engageret.

Arbejdstider er mest om aften og weekender.

Klik her for mere info om jobbet i Hjørring.

Er du interesseret i jobbet som tjener i restauranten i Sæby – klik her for mere info.

Sæby spiste sammen – og snakken gik

$
0
0

Ældre Sagens lokalbestyrelse i Sæby kunne glæde sig over stor tilslutning til den lokale del af ”Danmark spiser sammen”-kampagnen. Ingen behøvede at spise alene, og omkring 100 tog da også imod tilbuddet om at deltage i fællesspisningen i Sæby Kulturhus Manegen.

Her blev der efter velkomst af den nye formand for Ældre Sagen i Sæby, Poul Erik Johansen, budt på Skipperlapskovs med tilbehør og drikkevarer. Mens maden – serveret af Ældre Sagens bestyrelse og frivillige – blev fortæret, gik snakken livligt. Og netop det at få gang i snakken var et vigtigt formål i forbindelse med arrangementet.

Fællesspisningen blev brugt til at sætte fokus på ensomhed og til at skabe plads omkring bordet for især de, der ellers ofte må spise alene. Et af formålene med kampagnen, som blev gennemført i et samarbejde med Folkebevægelsen Mod Ensomhed og Ældre Sagen, var at sætte fokus på ensomhed ved at gøre måltidet til et vigtigt samlingspunkt. Mad kan i kraft af duft og smag vække minder og øge appetitten.

Arrangementet levede op til forventningen om, at et godt måltid øger sammenholdet mellem personer, der spiser sammen. Der blev skabt en følelse af fællesskab og hygge.

For Ældre Sagen i Sæby var det vigtigt gennem fællesspisningen at skubbe yderligere til arbejdet mod ensomhed. Man fornemmede tydeligt på deltagerne, at det at spise sammen giver en særlig glæde. Mens maden blev nydt i Manegen, gik snakken livligt rundt om ved bordene. Humøret var højt, og der blev genopfrisket mange minder samtidig med, at deltagerne mærkede, at man betyder noget for hinanden.

Ud over Skipperlabskovs blev der budt på kaffe og æblekage.

Underholdningen tog Ældre Sagens Sangkor dirigeret af Dina Flyvbjerg Ledet sig af, og ind imellem korets optræden var der flere fællessange.

spis sammen 6 copy spis sammen 5 copy

 

 


395.000 Spar Nord-kunder på ny it-platform

$
0
0

Et af de største it-projekter i den danske finanssektor i nyere tid er netop kulmineret, idet 395.000 Spar Nord-kunder i perioden fra onsdag til søndag er blevet konverteret til en ny it-platform. Konverteringen er søndag så fremskreden, at kunderne nu igen kan bruge netbank og mobilbank.

Spar Nord har i perioden fra onsdag til søndag flyttet banken, og herunder ikke mindst bankens 395.000 kunder, til en ny it-platform. Dermed kulminerede et at de største it-projekter i den danske finanssektor i nyere tid, som har krævet halvandet års forberedelse og i perioder flere end 700 medarbejdere fra såvel it-leverandører som Spar Nord.

Søndag formiddag – næsten 1 døgn før planlagt – er konverteringen så fremskreden, at Spar Nords kunder igen har fået adgang til netbank og mobilbank.

– Det her er ubetinget det største projekt, vi nogensinde har gennemført i Spar Nord, og selv om vi har forberedt og testet i mange måneder, så er det alligevel en stor forløsning, at vi nu er landet sikkert og godt på den nye it-platform. Både for os, der arbejder i banken, men så sandelig også for de næsten 400.000 kunder, der nu igen kan bruge Spar Nords netbank og mobilbank, siger bankdirektør i Spar Nord John Lundsgaard.

3 døgn uden bank
Allerede i løbet af dagen onsdag 4. maj blev mange af Spar Nords pengeautomater lukket med henblik på opgradering og ny software. Onsdag klokken 18 blev også netbank og mobilbank lukket, og dermed har Spar Nords kunder oplevet 3 døgn uden adgang til de sædvanlige selvbetjeningsløsninger.

– Vi har de seneste uger og måneder kommunikeret massivt om nedlukningen, og det er mit indtryk, at vores kunder generelt har været godt forberedt på den helt ekstraordinære situation, det er at stå uden netbank og mobilbank i flere døgn, uddyber John Lundsgaard og tilføjer:

– Der har uden tvivl været situationer, hvor nedlukningen er kommet meget ubelejligt, men det har desværre været nødvendigt. Til gengæld er vi lykkedes med at gennemføre konverteringen hurtigt og effektivt, og både netbank og mobilbank er dermed genåbnet næsten et døgn tidligere end oprindeligt planlagt.

Langsigtet investering
Spar Nords skift til ny it-platform beror på en omfattende vurdering af, hvad der på lang sigt stiller Spar Nords kunder, aktionærer og medarbejdere stærkest. På den baggrund besluttede Spar Nord i oktober 2014 at opsige samarbejdet med SDC (Skandinavisk Data Center) til fordel for BEC (Bankernes EDB Central).

– Det her er en langsigtet investering, som stiller os stærkere i den fremtidige konkurrence om at tilbyde vores kunder og medarbejdere de bedst mulige digitale løsninger, lyder det afsluttende fra John Lundsgaard.

Frederikshavn Kommune klar til ny vækstindsats

$
0
0

En målrettet erhvervsindsats bliver i dag sat i gang af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen for at løfte væksten i tre kommuner i landdistrikterne. Frederikshavn Kommune er én af de udpegede kommuner, der kan søge en pulje på 24 mio. kr. som Erhvervs- og Vækstministeriet afsætter.

23 af Danmarks 98 kommuner ligger i områder, hvor Erhvervs- og Vækstministeriet vil lave en særlig indsats for at sætte mere gang i væksten. Frederikshavn Kommune er en af de kommuner, der er identificeret som potentiel ansøger til puljen for fornyet fokus på vækst og lokal erhvervsudvikling.

”Vi er glade for den mulighed puljen giver, for at stille skarpt på vores styrker. Vi er i Frederikshavn Kommune midt i en proces, hvor virksomhederne har mere potentiale: Vi har Danmarks største fiskerihavn og en fiskeindustri, der er i vækst. Vi har to store havneudvidelser i Skagen og i Frederikshavn, hvor der er behov for kvalificeret arbejdskraft, og vi har et erhvervsliv, der har det engagement, der skal til for at skabe flere job. At Frederikshavn Kommune kan søge midler til arbejdet med erhvervsindsatsen er en konstruktiv mulighed, der kan gøre en forskel”, siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Også Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord, mener, at Frederikshavn Kommune med fordel vil kunne styrke erhvervsindsatsen på konkrete områder med tilførsel af ekstra ressourcer:

”Vi står overfor mange erhvervsudviklingsopgaver, hvor ekstra ressourcer vil kunne gøre en forskel. Helt konkret har vi fx en udfordring i at sikre vores virksomheder tilstrækkeligt højtuddannet arbejdskraft. Andelen af højtuddannede i Frederikshavn kommune har ikke flyttet sig nævneværdigt siden 2006, og vores pendlere er kendetegnet ved, at der er mange højtuddannede. Vi ønsker derfor at tiltrække den type arbejdskraft til at bosætte sig i vores område. Vi har også et mål i at tiltrække danske og udenlandske virksomheder. Det er en stor opgave med et stort beskæftigelsespotentiale, som kræver mange ressourcer for kommunen,” siger han.

Den målrettede erhvervsindsats skal ske i tæt samspil med regionerne og deres vækstfora, som skal koordinere indsatserne med øvrige tiltag, som allerede foregår lokalt og regionalt. Kommunerne forventes også at bidrage, og herudover kan de tre projekter trække på nødvendige ressourcer i ministerierne.
Indsatsen er finansieret gennem den politiske aftale om udmøntning af Vækst og Udvikling. Indsatsen løber frem til 2019. Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen vil til efteråret udvælge de tre områder, der får del i puljen.

Pinsegudstjeneste i Clasens Have…

$
0
0

Chinkor fra Myanmar og Sæby medvirker ved fælleskirkelig gudstjeneste 2. pinsedag.

Pinse er pinsesol og ny udsprungne bøgetræer. Pinse vækker liv i livet, og er tid for en friluftsgudstjeneste.

Mandag 16. maj kl. 10.30 afholder Sæby, Understed/Karup. Volstrup, Hørby og Skæve en gudstjeneste i ”Clasens Have” Sæby tæt ved åen. Den kommer til at handle om tunger, åndedræt og en gammel kone, der fylder 1983 år.

Ved gudstjenesten medvirker det lokale Chinkor i deres flotte festdragter. De vil synge og spille. Endvidere medvirker sognepræsterne Kate Hyldgaard, Mette Volsgård, Peter Jessen, Keld Skovgaard og Viggo Ernst Thomsen.

 

 

Veterantraktorer trak rigtigt mange mennesker til

$
0
0

Det var et fantastisk flot vejr fredag den 6. maj, da Højbo Veterantraktorer holdt åbent hus, og folk strømmede til helt fra starten.

De gamle lastbiler holdt side om side og skinnede om kap – et flot syn. Det samme gjaldt de mange gamle traktorer, hvor man bl.a. kunne se den ældste traktor på pladsen nemlig en Fordson fra 1937, som klubben havde fundet på Langeland.

Ud over lastbiler og traktorer var der mange fine gamle personbiler, og så var der besøg af NSU Flauenskjold.

Var man til rigtig lastbilnostalgi, skulle man kikke inden for hos Nordjysk Lastbilnostalgi, men var man mere til andet end motorer, så var der også mulighed for at lægge vejen forbi de boder, der var med i dagens arrangement. Man kunne få lidt til maven og ganen eller kikke på tøj hos Brunø. Var man mere til den kunstneriske side kunne man gå på jagt efter spændende ting og sager hos Voer Maler – og Livsstil.

Avisens udsendte mødte en stolt Steffen Wulf Sørensen, der fyldte 10 år lige netop i fredags og lige havde vundet en pokal i havetraktortræk. Steffens mor fortalte, at han selv havde betalt sin traktor, og at både han og resten af familien gik rigtigt meget op i bl.a. at køre traktortræk og havde mange goder timer sammen omkring den interesse.

Det var da også havetraktortrækket, der var det helt store tilløbsstykke den eftermiddag, hvor solen bagte ned over banen, som var ny anlagt i dagens anledning, og her kunne man høre lyden fra motorerne, klapsalverne og tilråbene fra publikum.

Højbo Veterantraktorer er beliggende i Dybvad, men startede egentlig hos Per Pedersen ude på hans gård, der hedder Højbo, der af navnet Højbo Veterantraktorer.

Man har mødtes hver torsdag i 31 år, hvor der er blevet arbejdet med lidt af hvert inden for alt hvad angår maskiner, motorer og køretøjer, men det skal næsten opleves, for at man kan sætte sig ind i, hvor meget der egentlig findes både inden og ude, der hvor de har til huse nu på Anlægsvej i Dybvad.

 

Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen

 

 

To arbejdsdage på Sæby kirkegård for 8. klasserne

$
0
0

Mandag og tirsdag er eleverne fra Sæbygårdskolen på besøg på Sæby Kirkegård. Eleverne er inviteret til at opleve en arbejdsdag på kirkegården. Eleverne møder kl. 8.00, hvorefter de bliver delt op i 3 hold og taget med ud til forskellige opgaver under ledelse af de ansatte. Der bliver klippet grene af de store træer, der bliver taget ukrudt af plænerne, revet grus i gangene og studset blomsterdekorationer.

Efter et rundstykke og lidt saftevand, bliver eleverne igen delt i tre hold, hvoraf det ene hold går til stensliberen Gedsø, hvor der bliver prøvet kræfter med de store gravsten. De to resterende to hold skal anlægge henholdsvis et urnegravsted og et kistegravsted, og efter ca. 45 min. hvert sted, skifter holdene, så alle får den samme oplevelse af dagene.

Forhåbentlig nogle gode dage med elever, der får indsigt i denne side af livet og døden, og stor faglig dygtighed og velvillighed fra kirkegårdens personale.

Det er sognehjælper Birgit Aaen, der er initiativtager til disse dage, som også fandt sted i 2015 med stor succes.

Foto: Mette Kjær, SaebyAvis.dk Foto: Mette Kjær, SaebyAvis.dk Foto: Mette Kjær, SaebyAvis.dk

 

Viewing all 20959 articles
Browse latest View live