Quantcast
Channel: Aktuelle nyheder – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 20881 articles
Browse latest View live

Købmanden i Præstbro har det svært

$
0
0

– Jeg kan lige så godt være ærlig og sige det, som det er. Det går ikke ret godt. Med en omsætning på kr. 700 – om dagen, rækker det ikke. I Præstbro er der 75 husstande, og hvis bare alle disse ville handle for kr. 45 – om dagen, så kan det lade sig gøre. I starten i efteråret havde jeg 60 medlemmer, nu er der kun 25 tilbage, og det er mest de yngste, der er faldet fra. Jeg har kunder fra både Syvsten og Dybvad, men ingen i Voerså og Lyngså. Hvad grunden er, kan jeg ikke svare på, fortæller Lindy Bonderup, der driver købmandsforretningen i Præstbro.

Det kom frem mandag 4. april på Værestedet i Lyngså, da ”Den Bette Trekant”, der dækker Voerså, Lyngså og Præstbroområdet, havde halvårsmøde.

En af medejerne i ejendommen, hvor Lindy Bonderup driver forretning i Præstbro, er Jan Hugo Larsen, Lyngså, der sagde.

– Da Lindy Bonderup gerne ville prøve at starte som købmand i Præstbro, gav vi ham meget favorable betingelser på blandt andet huslejen. Det siger sig selv, det ikke kan hænge sammen, i det lange løb, men vi er blevet enige om at give ham en chance, og så er det et spørgsmål om hvor længe, købmanden har lyst til at fortsætte, men nu får vi se, hvad det bliver til.

På mødet i Lyngså skortede det ellers ikke på forslag fra de 20 fremmødte til, hvad købmanden kunne gøre for at overleve.

Hans Jørgen Larsen, der er tidligere lærer og bosat i Præstbro, sagde.

– Da købmanden i Præstbro lukkede sidste gang, husker jeg tydeligt, hvilken elendighed og ynk beboerne kom med. En købmand, som der var i gamle dage, med 7 forskellige slags mel får vi aldrig tilbage, men nu er der en, der har taget initiativet, så jeg kan kun opfordre til at støtte ham, for ellers har vi pludselig ingen købmand igen.

Jonnya Idskov Thulstrup, der også er bosat i Præstbro, gav købmanden varme anbefalinger og roste hans store serviceniveau.

Tekst og foto Cille Strøm

 


Musikkensdag blev en succes for orkestrene i Sæby

$
0
0

Sæby Tyrolerorkester, Sæbygarden og Musikkorps Sæby slog sig i lørdags sammen om at hyre instruktører ude fra og øve musik sammen.  En samarbejdsaftale mellem orkestrene og Spar Nord, som har løbet over 3 år og afsluttede perioden med denne fælles øvedag.

Der blev terpet teknikker, rytmer, nye og gamle melodier. Det var en givende dag, og en meget hyggelig dag. Unge og “gamle” i et fælles orkester gav ved dagens afslutning en smagsprøve på indøvede numre for det fremmødte publikum.

Der ud over bød aftenen på fælles spisning i Musikhuset i Skolegade.

Sådan en dag ønsker orkestrene at gentage, da der blev udtrykt stor begejstring ved dagens afslutning.

20160402_134241 copy 20160402_132854 copy 20160402_090453 copy

Langvarige klapsalver for en kæmpeindsats

$
0
0

En kæmpeindsats for Ældre Sagen i Sæby blev på årsmødet hilst med langvarige klapsalver fra de over 100 deltagere, da Svend Aage Christensen efter eget ønske af helbredsmæssige årsager trak sig ud af den bestyrelse, han har været medlem af i over 20 år, heraf mere end 18 som formand.

Næstformanden, Karen Jensen, rettede en stor tak til Svend Aage Christensen for hans enorme indsats for foreningen og roste ham for at have været igangsætter af mange forskellige aktiviteter, hvoraf de fleste stadig er i gang.

– Vi vil komme til at savne Svend Aages store viden om lokalforeningen, understregede Karen Jensen, som samtidig rettede en stor tak til hans hustru, Eva Christensen, for at have givet ham frihed til at udføre sit store arbejde for Ældre Sagen. Ligeledes takkede hun hende for selv at have været stærkt engageret i mange aktiviteter.

Karen Jensen sluttede med at overrække en erkendtlighed til Svend Aage Christensen og en blomst til Eva Christensen.

Mødedeltagerne understregede deres tilslutning til næstformandens udtalelser med stående applaus.

Svend Aage Christensen sluttede beretningen på årsmødet med at takke kollegaerne i bestyrelsen for godt samarbejde gennem de mange år samtidig med, at han rettede en stor tak til Ældre Sagens omkring 100 frivillige i Sæby, herunder bl.a. besøgsvenner, ledsagere og kontaktpersoner samt de mange andre, der har hjulpet og stadig hjælper Ældre Sagen. Samtidig rettede Svend Aage Christensen en tak til Ældre Sagens hovedsponsor gennem en årrække, Home Sæby, og andre samarbejdspartnere for god støtte.

Han nævnte episoder fra de mange år i arbejdet for Ældre Sagen og rettede i den forbindelse en særlige tak til Grethe Simonsen og Gurli Odde for deres tidligere indsats som næstformand i foreningen – sammen med en tak til Hanne Hvid Poulsen for hendes store arbejde ved mange aktiviteter og tidligere bestyrelsesarbejde.

Medlemsfremgang
En stor medlemsfremgang for Ældre Sagen i Sæby har i øvrigt været kendetegnende i Svend Aage Christensens tid som formand. Og fremgangen fortsatte i 2015. Ved årets udgang var man nået op på 3411 medlemmer. Der var tale om en nettofremgang på 189 i forhold til 2014.

Beretningen vidnede i øvrigt om særdeles stor aktivitet i foreningen. Blandt de faste aktiviteter er således driften af Krystalcafeen, badminton, bisidderordning, bridge, gymnastik for ældre, handyman-ordning, krolf, motionscykling, netcafè-drift, petanque, sangkor, stavgang, whist, nyskabelsen ”cykling uden alder” på rickshawcykel, besøgsven- og ledsagerordning og telefonkæden med mere.

Desuden blev der gennem det forløbne år afviklet en lang række arrangementer. Det drejer sig bl.a. om jævnlige søndagstræf på ældrecentre, påskefest, forårsfest, virksomhedsbesøg, syng-sammen-aften, teatertur, forårstur til Fur, udflugt til haven på Hauerdal, udflugt til Jespershus foruden to ture til København med overværelse af Cirkusrevyen og senere til Jul i Tivoli foruden en ferietur til Bornholm. Desuden var Ældre Sagen engageret i gennemførelse af influenza-vaccinationer rundt om i den tidligere Sæby Kommune, ligesom der blev afviklet sommertræf på Skovlyst foruden jazz-aften og den traditionelle julefrokost.

Regnskabet
Kassereren, Svend Erik Madsen, forelagde regnskabet. Driftsregnskabet viser en balance på 305.433 kr. og en egenkapital på 156.149 kr.

 

 

Park & Vej gør forårsrent…

$
0
0

Park & Vej sparker foråret i gang med Store Affaldsdag torsdag d. 7. april. De vil sætte ind overfor henkastet affald. Derfor tager 130 medarbejdere fra Park & Vej snapperen i hånden, og gør forårsrent i kommunen.

Formålet med Store Affaldsdag er at få sat offentlig fokus på henkastet affald og vise, at henkastet affald er en kerneopgave hos Park & Vej. ”På Store Affaldsdag tager alle vores kollegaer en snapper i hånden og samler henkastet affald i hele kommunen”, siger projektleder Steen Heftholm fra Park & Vej. ”Vi skal rydde op efter vinteren. Vores mål er at skabe opmærksomhed om vigtigheden i at opsamle henkastet affald og at vi gør klar til at tage imod foråret og gæster i en ren og pæn kommune”, fortætter han.

Det fremadrettede arbejde
Når Store Affaldsdag er slut, går det store planlægningsarbejde i gang. Udover at skabe synlighed om henkastet affald, skal dagen give Park & Vej en mere konkret viden om affaldet. Medarbejderne skal holde øje med, hvor der typisk ligger affald, og hvilken type affald de finder mest af. ”Vi skal have et endnu større kendskab til typen af affald, før vi sætter nye initiativer i gang. Vi vil sætte ind, hvor vi kan fjerne mest muligt henkastet affald”, forklarer Steen Heftholm.

Affaldet bliver synligt for borgere
Det opsamlede henkastede affald, som kommer ud af anstrengelserne, bliver placeret i en container midt på Rådhuspladsen i Frederikshavn, så borgerne kan få et indtryk af mængden af affald, der ligger og flyder i naturen.

Oplandsbyerne gør sig forårsklar
Borgerforeningerne i Gærum, Kvissel, Præstbro, Ravnshøj, Skagen (RenStrandNu), Østervrå, Ålbæk og Åsted arrangerer deres egne affaldsdage. Her gør borgerne deres byer forårsklar på egen hånd eller i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings arrangement ’Hold naturen og byen ren’ søndag d. 17/4.

Har du lyst til at hjælpe med på denne dag, så kan du se mere om indsamlingerne på: www.dn.dk/affald

 

 

Østervrå Messen har meget at byde på

$
0
0

Oestervraa HAllen2_600x250Hele Østervrå Idræts- og Kulturcenter er i spil, når ØVI’s Håndboldafdeling, søndag 10. april, byder velkommen til endnu en Østervrå Messe, som de har gjort hvert andet år siden 1976.

Det er hyggeligt og overskueligt med stor variation på de 43 stande fordelt med en god blanding af erhverv, hobby og fritid. I idrætshallen er det overvejende erhvervsfolk. F.eks. Østervrå Motor- og Cykelcenter, der har hallens største stand, Zoneterapi fra Stagsted, møbler fra Hørby, tandlæge, fysioterapi, tømrer og pengeinstitutter m.m., også helt nye udstillere har fundet vej til Østervrå denne gang. – Vi kan bl.a. byde velkommen til Camping Rolighed fra Løkken og Tårs Tømmerhandel, fortæller messeudvalget.

I Kulturhuset ses et varieret udbud af hobby- og foreningsfolk. Bl.a. de altid populære Trædrejerne, som igen har været flittige ved drejebænkene, lokalhistorisk forening er på plads, sammen med Østervrå Brandvæsen, Ældre Sagen og mange andre.

Palle Enevoldsen fra Rigtige Mænd fortæller om sit nye forhold til grønsager, for – En Rigtig Mand – han juicer! Kom og få en snak med Palle om tips og gode råd til at lægge sit liv om – og så sælger han også sine kogebøger fra Rigtige Mænd. 

Konkurrencer og præmier
Messen åbner kl. 10 med gratis rundstykker og kaffe, hvorefter Edel Jørgensen, tidligere medejer af virksomheden EBJ-Glas vil stå for den officielle åbning.

Alle stande er klar, og mon ikke også de har små konkurrencer og udfordringer til både børn og voksne? Hele dagen udtrækkes der hver time gevinster på indgangsbilletterne. Præmierne er sponseret af udstillerne. Publikum har også en opgave med at stemme på messens flotteste stand. Vinderne afsløres ved messen afslutning, og her løftes sløres også for, hvem den heldige vinder af hovedgevinsten på 1.000 kr. er.

Alle børn under 15 år kommer GRATIS ind til Østervrå Messen, og mange af standene har konkurrencer specielt med fokus på de yngste gæster. I Østervrå Svømmehal er der for en flad 20’er to timers ”Sjov i Vand” fra kl. 14-16 for børn fra 5-14 år.

Østervrå Motionscenter slår dørene op for alle, der har lyst til at kigge ind, og for dem, der har lyst, er der også fri adgang til at prøve maskinerne.

Messen er tilrettelagt i et tæt samarbejde mellem ØVI Håndbold og Østervrå Handel- og Erhvervsforening. Messen afvikles hver andet år, og har de senere år ændret sit koncept fra at være en ren udstillingsmesse hovedsagelig for erhvervslivet til en mere levende og aktiv salgsmesse, og det har været en god beslutning.

ÅB

Vil sikre at demente ikke kommer i hjælpeløs tilstand

$
0
0

Når Socialudvalget i Frederikshavn Kommune mødes i dag, skal udvalget bl.a. drøfte et oplæg til muligheder for sikring af borgere med demens, således at de ikke kommer i en hjælpeløs tilstand.

Drøftelsen finder sted på baggrund af bl.a. en sag på Kastaniegården i julen 2015. Socialudvalget ønsker at drøfte, hvilke muligheder kommunen har for at sikre, at borgere med demens ikke kommer i en hjælpeløs tilstand ved at forlade boligen.

Det bemærkes i oplægget, at der kan være mange forskellige årsager til, at borgere med demens forlader deres bolig, så i forhold til at sikre, at de ikke kommer i hjælpeløs tilstand, er der mange faktorer der spiller ind.

Bl.a. peges der på:

  • Personalets kompetence til udrede, hvorfor borgeren forlader boligen og forebygge at det sker
  • Boligens indretning
  • Borgerens mulighed for at deltage i meningsfyldt beskæftigelse
  • Borgerens mulighed for at komme udendørs i trygge omgivelser
  • Teknologiske hjælpemidler

På mødet for en måned siden præsenterede ledende demenskoordinator Aase Hyldgaard Larsen Socialudvalget for et oplæg for, hvilke muligheder Kommunen har for at sikre trygge rammer for de demente borgere, ligesom udvalget hørte om, hvilke tiltag og initiativer, der allerede er sat i værk i dag.

Social- og sundhedsdirektøren indstiller forud for mødet, at Socialudvalget på baggrund af den mundtlige præsentation drøfter, hvordan kommunen kan sikre, at borgere med demens ikke kommer i hjælpeløs tilstand ved at forlade boligen.

 

Tekst af Per Rye

 

 

Kommende arrangementer i Sæby og omegn

$
0
0

Vandmoelle_600x250SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalenderfra Sæby Turistbureau.
Kalenderen løber fra onsdag den 6. april og frem til torsdag den 28. april, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Hver dag til og med 30. april
11.00: Påskeudstilling af kunstneren Christophe Siel i det nye gallerilokale på Frank’s Restaurant.

Onsdag 6. april
14.00: Musik og fællessang ved Hansen trio + 1 i Manegen, Sæby Kulturhus. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

17.00: Spaghettigudstjeneste i Sæby Kirke. Gratis.

19.00: Frivilligt Samråd inviterer til valgmøde i Klubhuset, Agervej 7 i Præstbro. Nærmere oplysninger hos Jørgen Madsen tlf. 98 40 91 61 eller 61 46 58 52.

Torsdag 7. april
18.00-20.00: Suppeaften i Mariehuset i Sæby, Peter Jessen fortæller om sine opgaver som orlogspræst. Tilmelding til Peter tlf. 98 46 74 44 eller Erik tlf. 98 46 24 27. Arr. Sæby Menighedsråd og Ældre Sagen Sæby.

20.00: Sanger og sangskriver Michael Møller er aftenens LYDKANTEN-coach, på Sæbygård Slot. Michael er kendt som forsanger i Moi Caprice og det højaktuelle band The Mountains. Billet til 70,- kr. købes på www.arenanord.dk.

Mandag 11. april
10.00: Højtlæsning fra den eventyrlige verden på Sæby Bibliotek. Tilmelding på bbib@frederikshavn.dk. Gratis.

19.00: Foredrag om udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark, ved Henning Bender på Sæby Bibliotek. Billetter til kr. 50,- bestilles på bibl.frederikshavn.dk. Arr. Saltlandets historiske Forening i Sæby og Biblioteket.

Tirsdag 12. april
15.00-17.30: Kreativ tirsdag hos Frigga, Vestergade 14, Sæby. Kom ind i butikken med dit strikketøj, hækletøj, perlesyning, korssting osv.

19.30: Koncert i Østervrå Kirke med gruppen Zenobia der spiller danske højskolesange og salmer. Entré kr. 50,-.

Onsdag 13. april
14.00: Foredrag med Ann-Mette Elten i Manegen, Sæby Kulturhus. ”Fra frelserpige til popsanger”, udover at fortælle, vil hun også synge et udvalg af sine mest kendte sange. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

19.30: Forårskoncert i Riddersalen på Sæbygård i Sæby. Sæby Voksenkor medvirker sammen med spilletrup på harmonika og slagtøj. Der vil være udvalg fra den danske sangskat samt fællessang. Entré kr. 60,- inkl. kaffe/the og kage.

19.30: Koncert med trioen “Hymn to Freedom” i Skæve Kirke. Gratis adgang.

Torsdag 14. april
11.00-17.00: Stenreading ved Ebba Wagner hos Natur-deko, Vestergade 30 i Sæby. Tidsbestilling på tlf. 20 41 09 39.

13.30: Lonni og Bent underholder i Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter. Arr. Husets venner.

19.00: Peter Møller kendt som Liljemanden, besøger Manegen, Sæby Kulturhus. Han viser billeder af de dejligst liljer og orkideer og fortæller hvordan vi får mest held med dem i haven. Tilmelding senest 6.4 på tlf. 28 59 39 77. Entré. Arr. Sæby Havekreds.

19.00: I Østervrå Kulturhus kan du høre Mamma Doc Wiera – Krigslæge på mission. Arrangeret i samarbejde med Østervrå Seniorer og Biblioteket. Pris: Kr. 50,- Bestil billetter på www.bibl.frederikshavn.dk

Fredag 15. april
19.30: I Retfærdigheden, Algade 14 i Sæby, kan du høre HALFDANensemblet synge og spille Halfdan Rasmussen. Billetter til kr. 100,- bestilles på www.retfaerdigheden.nemtilmeld.dk .

Søndag 17. april
14.30: Søndagstræf med underholdning af Hansen Trioen+ 1 på Rosengården i Sæby. Kaffe/brød kr. 25,-. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen Sæby.

Mandag 18. april
14.00: Forårsfest med underholdning af Henriette Kastrup duo i Manegen, Sæby Kulturhus. Kaffe/brød kr. 25,-. Arr. Ældre Sagen Sæby.

19.00: Underholdning af Mas-Koret i aktivitetscenteret Sæby Ældrecenter. Entré kr. 35,00 inkl. kaffe og kage.

Tirsdag 19. april
13.30: Hygge Banko i Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter. Plader a kr. 5,-.

14.00: Virksomhedsbesøg på Sæby Varmeværk. Tilmelding på tlf. 98 46 24 27. Begrænset antal pladser. Arr. Ældre Sagen Sæby.

Onsdag 20. april
14.00: Banko i Manegen, Sæby Kulturhus. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

Torsdag 21. april
13.30: Damernes Butik viser det nye forårstøj i Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter. Arr. Aktivitetshuset.

Søndag 24. april
14.00: Søndagstræf med underholdning af Harmonikavennerne fra Frederikshavn på Sæby Ældrecenter. Kaffe/brød kr. 25,-. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen Sæby.

Tirsdag 26. april
15.00-17.30: Kreativ tirsdag hos Frigga, Vestergade 14, Sæby. Kom ind i butikken med dit strikketøj, hækletøj, perlesyning, korssting osv.

Torsdag 28. april
13.30: Bankospil og Amerikansk Lotteri i Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter. Arr. Husets venner.

19.00: Foredrag i Manegen, Sæby Kulturhus, ved Paramediciner Thomas Sølvkjær. Pris kr. 60,- for medlemmer og kr. 90,- for ikke medlemmer. Tilmelding senest 25.4. Arr. Aktive Kvinder Sæby.

Åbningstider:

Kunsthåndværkere
Galleri 133: Frederikshavnsvej 133, Sæby. Bliv kunstner for en dag – besøg værkstedet og mal dit eget billede. Alle materialer findes på stedet og alle kan være med, både børnefamilier, voksengrupper, klubber, personalegrupper, enkeltpersoner mm. Ring og aftal tid hos Billedkunstner Margit Rasmussen tlf. 27 38 95 66.

Glashuset: Gasværksvej 40 B, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst. Åbent mandag, onsdag og fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-13.

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby. Arbejdende værksted og Ravmuseum. Åbent tirsdag-fredag kl. 11-17, lørdag kl. 11-13.

Gallerier
Galleri Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. Åbent tirsdag-fredag kl. 11-16 og lørdag kl. 10-13.

Galleri Nordenvind: Algade 14, Sæby. Åbent kl. 12 -16.30 torsdag-søndag, eller efter aftale på 21 75 64 09. Påskeudstillingen åbent til og med 12.4 onsdag-søndag kl. 12-17. Se mere på www.nordenvind.dk.

Museer
Katrins Dukkemuseum: Mølholtvej 104, Mølholt. Åbent efter aftale på tlf. 40 42 73 97. 

Minibyen Sæby : Solsbækvej 39, Sæby. Åbent mandag, tirsdag, onsdag, fredag kl. 08-12. Entré: 20,- kr. voksne. Minibyen er en original model af Sæbys gamle bydel anno 1900 i forholdet 1:10. En oplevelse for hele familien. Guider til stede i hele åbningstiden. Gratis adgang for børn ifølge med voksne.

Sæby Museum: Algade 1-3. Åbent: mandag-fredag kl. 11-15. På museet fortælles om middelalderen, turismens tidlige historie og Sæbys guldalderkunst.

Aktiviteter
Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter: Linedance for begyndere hver mandag kl. 13.30-15. – For pensionister og efterlønner.

Banko i Mølholt Forsamlingshus: Hver mandag kl. 19.

Banko i Skjolds klubhus Sæby: Hver torsdag kl. 19.

Banko i Skæve Idrætsforenings klubhus: Hver onsdag kl. 19.30.

Banko i Understed forsamlingshus: Hver onsdag kl. 19.30.

Bibliotek – Sæby: Rådhuspladsen 1. Åbningstid med betjening: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-13. Åbningstider selvbetjening: Åbent alle ugens dage kl. 07-21. Adgang til internet.

Bibliotek – Østervrå: Vrængmosevej 2 B. Åbent mandag kl. 14-17 og torsdag kl. 15-19.

Byhistorisk arkiv: Algade, Sæby. Åbent torsdage kl. 13-16.

De Rappe Nåle – patchworkforening: Manegen, Sæby Kulturhus. 1. mandag og 3. torsdag kl. 19-22 hver md. sy, strik og snak.

Forårsbutik hos DC dekoration: Havensvej 26 i Dybvad. Besøg den hyggelige gårdbutik med masser af påskepynt, forårspynt og brugskunst. Åbent til 30.4 hver fredag kl. 13-18 og lørdag kl. 10-15.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Sæby. Åbent alle dage kl. 09-19. Se alle arrangementer på www.hotelviking.dk

Hørby Lokalhistoriskforening: Nørregade 40, Hørby. Åbent onsdag i lige uger kl. 19-21.

Kroket: Dybvad Kroketklub, sportspladsen ved Dybvad Hallen. Hver torsdag kl. 13.00.

Kroket: Sæby Kroket hver tirsdag og fredag kl. 13.30 og mandag kl. 18.30 på IF Skjolds baner, Kjeldgårdsvej 25, Sæby.

Krolf: Hver tirsdag kl. 14-16. Clasens Have, Algade 3, Sæby. Indlagt kaffepause. Udstyr kan lånes. Arr. Ældre Sagen. Start 19.4.

Lokalhistorisk Forening i Voerså: Voerså Museum. Åbent hver tirsdag kl. 19-22.

Petanque: Hver tirsdag kl. 14-16. Clasens Have, Algade 3, Sæby. Indlagt kaffepause. Udstyr kan lånes. Arr. Ældre Sagen. Start 19.4.

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl. 14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl. 14 på Hørby petanquebane.

Stavgang i Sæby: Clasens Have, Algade 3, kl. 09.30-10.30 hver torsdag. Udstyr kan lånes. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen.

Strikkecafé: Hver torsdag kl. 13.00 – 16.00: Her kan du komme og man samles til et par timer i strikketøjets tegn – Manegen, Sæby Kulturhus.

Sysselklubben: Skolegade 6, Sæby. Hver mandag kl. 14-16.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhusvej 3. Åbent: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 6-18, onsdag kl. 6-20, lørdag og søndag kl. 8-15. Se kalenderen på www.greenpool.dk/

Thorshøj lokalhistorie: Hjørringvej 222. Thorshøj. Åbent hver torsdag i ulige uger kl. 19-21.30.

Østervrå Lokalhistoriske Forening: Den gamle pedelbolig ved Torslev skole. Åbent mandag den 11.4, 18.4 og 25.4 kl. 19-21.45.

Østervrå – Svømmehal: Åbningstider: Mandag kl. 19-21, tirsdag kl. 09-10 (forbeholdt voksne), onsdag kl. 18.30-20 og kl. 20-21 (forbeholdt voksne). Fredag kl. 18.30-20, lørdag kl. 08-09 (forbeholdt voksne) og kl. 14-15.30. Søndag kl. 08.30-11.

Øvrige
Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby. Åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens og Sæby Handicapgruppens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Her findes Nordeuropas største samling af paradisæbletræer. Åbent alle dage. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Åbent mandag – søndag kl. 09-17.

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14. Åbent mandag-fredag kl. 09.30-16 og lørdag kl. 10-13. Vi sælger plakater, bøger, postkort, cykelkort og andre gaveidéer. Adgang til gratis internet.

Læs mere på www.visitsaeby.dk

Årets første konfirmander i Volstrup Kirke

$
0
0

Konfirmation1_600x250Søndag den 10. april kl. 10.00, bliver følgende fra Sæbygårdskolen konfirmeret i Volstrup Kirke.

Det er præst Kate Hyldgaard der står for konfirmationen.


Alexander Feliciano Jensen

Chris Neumann Nørtoft Byrialsen

Patrick Frøstrup

Vi ønsker alle TILLYKKE med den store dag.


Byvandring – Sæby i Sigte!…

$
0
0

Mød op og fortæl os om din by onsdag d. 13. april 2016 kl. 19.30! Hvordan bruger du den, hvad synes du om den, og hvordan ser du byens udvikling og fremtid?

Frederikshavn Kommune inviterer dig til en byvandring, hvor vi sammen skal besøge steder i Sæby for at få jeres tanker og input om stederne. Turen tager en 1½ times tid, hvor vi går en tur igennem den centrale by med nysgerrige afstikkere på vejen.

De input, vi får i løbet af turen, bruges som pejlemærker og tanker om Sæbys fremtidige udvikling, som skal diskuteres på det store borgermøde i Sæby d. 3. maj 2016.

Udviklingen af din by

På et borgermøde d. 3. maj 2016 kan du for alvor sætte dit præg på udviklingen af Sæby. Borgermødet er kulminationen på en række forskellige aktiviteter, hvor vi har undersøgt, udfordret og diskuteret Sæby som by og sted.

Byvandringen er således også et led i opvarmningen til borgermødet, hvor vi lytter til unge, forældre og børns tanker og syn på Sæby.

Husk – Sæby har brug for dig! Se mere på https://www.facebook.com/MITsaeby/

Praktisk information

Dato & tid: Onsdag d. 13. april 2016 kl. 19.30 – vi mødes på P-pladsen mellem Brugsen og Nybolig og vi slutter med kaffe og kage på Frank´s. Praktik: Det kræver ingen særlige forudsætninger eller forberedelse at deltage. Husk varmt tøj, da vi skal gå rundt i byen en times tid.

Tilmelding: Senest mandag d. 11. april til Bente Jochumsen på BEJO@frederikshavn.dk

Formandsskifte i Ældre Sagen efter 18 år

$
0
0

På et konstituerende møde har bestyrelsen for Ældre Sagen i Sæby valgt Poul Erik Johansen som ny formand.

Han afløser Svend Aage Christensen, der på årsmødet efter eget ønske trådte ud af bestyrelsen efter mere end 20 år, heraf godt 18 år som formand.

Poul Erik Johansen har været medlem af bestyrelsen i en halv sne år og er desuden formand for Ældre Sagens koordinationsudvalg for afdelingerne i Skagen, Frederikshavn-Læsø, og Sæby, ligesom han er lokalbestyrelsens IT-ansvarlige.

På årsmøder nyvalgets den hidtidige suppleant Inger Nielsen til bestyrelsen i stedet for Svend Aage Christensen, mens der var genvalg til Poul Erik Johansen, Ole K. Petersen og Svend Erik Madsen. Som suppleanter nyvalgtes Allan Nissen og Bo Baake.

På bestyrelsens konstituerende møde genvalgtes Karen Jensen som næstformand, Svend Erik Madsen som kasserer, Erik Sudergaard som sekretær og Ole K. Petersen som ældrepolitisk koordinator.

Stor aktivitet
På årsmøder blev der orienteret om kommende arrangementer. De faste aktiviteter fortsætter, og desuden er der planlagt en række nye..

Torsdag, den 7. april, afvikles der således igen i samarbejde med Sæby Menighedsråd suppeaften i Mariehuset, hvor sognepræst og orlogspræst Peter Jessen, Sæby, vil fortælle om sine opgaver ved Søværnet.

Mandag den 18. april holdes i samarbejde med Nordjyske Bank forårsfest i Manegen med underholdning af Henriette Kastrup Duo.

Der står også virksomhedsbesøg på programmet, nemlig tirsdag den 19. april på Sæby Varmeværk og tirsdag den 26. april på Flådestationen i Frederikshavn.

Mandag den 23. maj afvikles der en tur med senior-safari og spisning i Ree Park Ebeltoft. Samtlige 48 pladser til denne tur er alle besat.

Onsdag den 31. august går turen til Aalborg Kongres- og Kulturcenter for at overvære opførelsen af Cirkusrevyen. Tilmeldingen er i gang og sker efter først-til-mølle-princippet. Deadline er den 2. maj.

 

Mamma Doc – Krigslæge på mission

$
0
0

Danmarks måske mest erfarne krigslæge fortæller sin fængende og personlige beretning i Østervrå Kulturhus, torsdag 14. april, kl. 19.00.
Wiera Malamá Jensen (tidligere Lorentzen) – Mamma Doc, er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en ”doc”, der egentlig slet ikke bryder sig om våben.
Wiera Malamá Jensen er vokset op i en russisk-jødisk familie i det kommunistiske Polen, og det vakte tidligt hendes lægedrømme, men gav samtidig mareridt, der har fulgt hende gennem hele livet. Netop denne baggrund har været drivkraft for, at hun ikke har villet nøjes med at være læge for soldaterne, selv om læger i Forsvaret først og fremmest er netop det, og hun arbejde derfor også som praktiserende læge i Frederikshavn.

Beretning på skrift
Privatadressen er i Lyngså, men den har ofte været udskiftet med langt mere ydmyge lokaliteter – krigslejre rundt om i verdens brændpunkter. Hendes usædvanlige karriere som militærlæge er udkommet som bog, og det er den, Wiera tager udgangspunkt i ved aftenens foredrag, som veksler mellem hendes civile og professionelle liv, bogstavelig talt en beretning fra fronten i Eks-Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

En doc med mission
For Wiera Malamá Jensen er det ikke bare trist at måtte være tilskuer til de humanitære katastrofer i krigsområderne, hun ser det som en konflikt med lægeløftet at måtte afstå fra at hjælpe de civile. Hun går derfor heller ikke af vejen for at være stærkt kritisk over for ”systemet”, når manglende vilje eller inkompetence har bragt andres liv og sikkerhed i fare. Kritikken står selvsagt uimodsagt, og Wiera Malamá Jensen påpeger flere gange, at hun udelukkende udtrykker sin personlige mening, og at hun, jo bare er en doc, vel at mærke en doc der ikke bare er på en mission, men også har en mission, som hun forstår at følge og formidle.

Billetter
Billetter til den spændende beretning kan købes på bibl.frederikshavn.dk eller ved indgangen. Aftenens foredrag er et samarbejde mellem Østervrå Bibliotek og Østervrå Seniorer.

Wiera Jensen 4 copy Wiera Jensen 3 copy

Forårsmesse i City Vest på søndag…

$
0
0

Søndag den 10. april kl. 11.00-15.00 er der Forårsmesse i City Vest i lokalet mellem Dronninglund Sparekasse og Fakta.

Der vil være en lille gave til de første 100, som besøger messen, forskellige smagsprøver, udstillinger og masser af gode tilbud.

Så kig forbi og tag gerne mor, far, søster, bror, onkel, tante, børn og/eller naboen med. Der er plads til alle og der er gratis entre.

Kop & Kande giver smagsprøver på fuldautomatiske kaffemaskiner Bosch, MENY byder på smagsprøver, Farvebøtten viser forårets nyheder til hjemmet, mød en rådgiver fra Dronninglund Sparekasse, Aktiv Hverdag giver bud på hjælp i hjemmet, Søren Jensens Eftf. udstiller varmepumper og LED belysning, Hugo Petersen & Søn udstiller energirigtige vinduer, Håndværksbageren Ålborgvej kommer med et godt udvalg i brød og kager, så der er mulighed en lille smagsprøve og mulighed for at købe lidt godt med hjem til kaffen, Blue Burger sælger hotdogs, Malermester Rene Pedersen har et godt tilbud på maling, Hairdresser viser forårets nye trends og LOOP Fitness Sæby kommer med løsningen på at komme i form på rekordtid og så har de en lille konkurrence.

 

Halvårsmøde i ”Den Bette Trekant”

$
0
0

Mødet blev afholdt mandag 4. april på Værestedet i Lyngså, hvor 20 deltagere, fra de forskellige arbejdsgrupper, var mødt frem.

Fælles hjemmeside: To mand fra firmaet Faurholt og Trane i Aalborg var inviteret til at fremvise en fælles hjemmeside, som de i øjeblikket arbejder med. Siden bliver færdig om ca. 14 dage og er til fælles brug, i Den Bette Trekant, der dækker landsbyerne Voerså, Lyngså og Præstbro.

Fra sted til sted: Gitte Mortensen, Lyngså, redegjorde for Distriktsudvalgets aktiviteter ”Fra sted til sted”, der finder sted i uge 33 og 34. Aktiviteterne er stort set de samme som sidste år, hvor 700 personer i alt i trekantsområdet benyttede sig af tilbudene, der var gratis for alle, med undtagelse af det afsluttende grillparty på jollehavnen i Voerså, hvor deltagerne måtte til egne lommer.

Gitte Mortensen præsenterede samtidig, den nye katalog, Den Gode Historie, der omhandler udvalgte arrangementer for børn og voksne i Toppen af Danmark.

Skandinavisk inspirations ewent: Jonnya Idskov Thulstrup gik med store planer om et ewent, og håbede der kunne findes midler til et forsøgsprojekt, så det kunne komme i gang til maj 2017. Meningen er, at erhvervsdrivende fra Skandinavien mødes og giver inspiration til hinanden. Hun søger dog hjælp fra folk, der er vant til at opbygge projekter, da hun ikke magter det alene.

Erhvervsnetværk: I samme forbindelse har hun planer om at opbygge et erhvervsnetværk. I øjeblikket har hun 17 personer i en netværksgruppe, som ryster kaskader af gode idéer af sig. Her kan blandt andet nævnes indsamling af urter til videre forarbejdelse i madvarer, kærestetur på Voer å, picnictur til Fæbroen, udendørs giftermål – måske på en scene og et blåt ishus. Den Bette Trekants” ishus, ønskesedler fra pensionister som de gerne vil have hjælp til samt egnsspil om fortidens folk i Albæk bakker. Erhvervslivet skal med, og mulighederne er mange. Næste møde i gruppen bliver afholdt 30. maj, og ovenstående forslag var kun et udpluk af, de mange idéer, som gruppen er kommet med. Til sidst opfordrede hun til at tænke kreativt, så der kunne komme mere flow i området.

Erhvervsgruppen: Berit Ravn, Præstbro, redegjorde for erhversgruppens arbejde, hvor det gik godt. Her var der et projekt i gang med lokale fødevarer og kunsthåndværk. Hun efterlyste også et fælles logo samt en skitse over en ældre cykelrute fra omdådet. Herudover var der et forslag om geocaching, der er en slag skattejagt, hvor der i forskellige områder er nedgravet små ting, som skal findes ved hjælp af en GPS.

Løvspringsfest: Søren Holm Kristensen, Præstbro, redegjorde for den kommende løvspringsfest, der finder sted i Voersåhallen 21. maj. Her var der blandt andet danseopvisning, kagekonkurrence, Ældresagens sangkor fra Sæby, børnefolkedans samt masser af harmonikamusik.

Hjertesti: I Lyngså er hjertestien helt færdig. Både skilte og vejvisere er på plads, og den benyttes flittigt. Det eneste der mangler er indvielsen, som vil finde sted, i den kommende tid oplyste Jytte Juul, Lyngså.

Voerså Børnehave: Da Frederikshavn Kommune flyttede børnehaven i Voerså, blev der ledige bygninger på Ny Skovgårdsvej. Voerså Borgerforening har i længere tid været i forhandling med kommunen om en eventuel overtagelse af bygningen eller dele deraf til ”hjemløse” foreninger i området. Det ser nu ud til at skulle lykkes, men intet er afgjort endnu, fortalte formanden for Voerså Borgerforening, Bjarke Laubek.

Præstbro Plejehjem: Huset blev opkøbt af Michael Christoffersen, der fortæller, at han ikke var alene om at drive det i starten, men det er han blevet, og han er pludselig blevet selvstændig, trods det, at både han og fru Jette begge har fuldtidsjob. I alt er der plads til 23 gæster på værelserne, og der er de nødvendige fornødenheder som køkken, bad og toiletter. På længere sigt er der et ønske om et kulturcenter samt rekreationsophold for handicappede. Et ønske om et godt samarbejde med Præstbro Borgerforening vil han også arbejde på.

Hvis der ønskes mere viden, om det gamle plejehjem, har Michael Christoffersen en hjemmeside, der hedder ferieogkulturhus.dk

Tekst og foto Cille Strøm

Sæby Havekreds inviterer til et spændende foredrag

$
0
0

Det foregår torsdag den 14. april kl. 19.00 i Manegen.

Peter Møller, kendt som liljemanden, vil vise billeder af de dejligste liljer og orkideer, og fortælle hvordan man får mest held med dem i haven.

Han vil også øse af sin store viden om, hvordan man kan slippe af med den meget grådige røde liljebille.

Liljen er en fantastisk plante, som ikke fylder meget, så man kan have mange. Der er liljer både til almindelig havejord og til surbunds bedet, så rhododendron bedet også kan byde på blomstring i højsommeren.

Der vil være salg af både liljer og orkideer.

Husk der er tilmelding senest den 6. april til Kirsten Jensen. tlf. 2859 3977 eller mail@bejrevision.dk

Pris medlemmer 60 kr., ikke medlemmer 80 kr. Prisen er incl. kaffe og kage.

Alle er meget velkomne.

 

Afslutning på en lang sæson i Sæby familie- og Firmabowling

$
0
0

Bowlingcenter_600x250Der er nu blevet spillet bowling mandag og tirsdag i hele vintersæsonen, og det er tid til at gøre status på de 3 puljer.

Nedenstående er resultatet fra den interne turnering i Sæby Bowling center. SFFb har imidlertid også hold med i Dansk bowling union, og her mangler der endnu to runder i turneringen. Herre jyllandsserie holdet ligger til en top 3 placering, alt imens det ser lidt mørkere ud for Serie Nord A holdet.

Resultatet for Superligaen:

Nr. 1 Tæskeholdet

Nr. 2  Hillers

Nr. 3  3 Tyk & 2 Tynd

Resultatet for 1 division:

Nr. 1 Jydekuglen

Nr. 2 Team Wilma

Nr. 3 High Tinnings

Resultatet for Senior ligaen:

Nr. 1 Dikatas

Nr. 2 Senior 1

Nr. 3 Nordjysk boligteknik

Sæby Familie- og Firmabowling takker for sæsonen, der er gået , og håber på at se alle igen til efteråret når det igen brager løs.

 

 

 

 

 

 


Mission Øst afholder årsmøde i Sæby

$
0
0

Mission Østs årsmøde demonstrerer, hvordan penge fra gavmilde danskere kommer nødlidende til gavn i syv lande. Det sker i Sæby søndag den 17. april.

Verden står i brand, og nødlidende skal hjælpes hurtigt og effektivt. Mission Øst giver et sjældent indblik i hjælpen til ofre for jordskælv, oversvømmelser, fattigdom og krig. Det sker ved hjælpeorganisationens årsmøde i Sæby.

IS’ brutalitet
Her kan man gå med generalsekretær Kim Hartzner gennem gaderne i den ødelagte nordirakiske by Sinjar. Se ødelæggelserne og møde overlevende yezidier i chok. Mange kvinder er blevet voldtaget, flere mænd har med nød og næppe overlevet massakrer, og børn har set overgreb og blodige mord på nært hold.

Over 50.000 ofre for Islamisk Stats brutalitet har nu modtaget husly, hygiejneartikler og varmeapparater fra Mission Øst. Og børnene får støtte og undervisning i et psykosocialt center på Sinjar-bjerget.

“Jeg glæder mig meget til at fortælle alle givere, samarbejdspartnere og andre interesserede, hvordan pengene fra gavmilde danskere giver konkret hjælp til de mest udsatte overlevende fra krig og katastrofer i vor tid”, siger generalsekretæren.

Hurtig indsats
På årsmødet kan deltagerne også følge Kim Hartzner ind i det lukkede Nordkorea, hvor en tredjedel af børnene er kronisk underernærede. Mission Øst har givet kosttilskud med vitaminer og mineraler til 50.000 børn. Han viser også Mission Østs hurtige hjælp til omkring 7.000 familier i svært tilgængelige bjergområder nær jordskælvenes epicentre.

Foruden Irak, Nordkorea og Nepal yder organisationen humanitær hjælp i Armenien, Tadsjikistan, Afghanistan og Burma.

Årsmødet finder sted i Mariehuset, Sæby Kirke, Strandgade 13 i Sæby ved Frederikshavn søndag den 17. april kl 13.00 efter en gudstjeneste klokken 10.00. Mission Øst byder på gratis frokost kl. 12.00.

Årsmødet er startskud til Mission Østs 25. jubilæumsår, og Kim Hartzner vil bl.a. vise en billedkavalkade fra 25 års nødhjælpsindsats.

Mission Øst er en dansk hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Østeuropa og Asien. Mission Øst hjælper årligt flere hundrede tusinde nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Rumænien, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

 

 

 

Så er programmet for Sæby Jazzfestival 2016 klar

$
0
0

Jazz_600x250Endnu engang er alle sejl sat til for at jazz-festivalen i pinsen, skal blive et tilløbsstykke.

Der er ingen tvivl om, at der er stor kvalitet i årets tilbud, og at alle gæster endnu engang vil kunne melde om dejlige Pinse-jazzoplevelser i Sæby.

Programmet ser således ud:

Fredag 13. maj:
Kl. 13-15.00: AR Swing Band – Jazz og swing med skumsprøjt om boven. Sæby Museums Gård.
Limfjorden og AR Swing Band har mange fælles træk. De ligner faktisk hinanden og er uadskillelige. Det ene øjeblik er Limfjorden stille og blank som et spejl for det næste øjeblik at rejse sig, hvor bølger med skum på toppen slår sin faste rytme mod bolværk og slingers.

Sådan er AR Swing og Jazzbands repertoire også. Det er bygget op omkring glad musik af Evergreens og gode danske melodier, der kan synges og danses til.

Gratis adgang                              

Kl. 20.00: Jazz Duokoncert Margrete Grarup og Mads Vinding i RETFÆRDIGHEDEN
Kom og oplev en stemningsfuld aften med god jazz formidlet med stort musikalsk talent, når Margrete Grarup og Mads Vinding, to af jazzens koryfæer, giver koncert i RETFÆRDIGHEDEN.

Margrete Grarup, som de seneste år har fået stor succes med sine medrivende koncerter overalt i landet, har sine rødder i Sæby. Hendes samarbejde med Mads Vinding, en af Danmarks mest anerkendte bassister, garanterer for en på en gang intim og kraftfuld koncertoplevelse af de sjældne. Begge musikere har modtaget flere priser for deres unikke fortolkning af jazz. Vær sikker på en billet: bestil på www.retfaerdigheden.nemtilmeld.dk.

Entré: 150 kroner – incl. et glas vin.

Lørdag 14. maj:
Kl. 11.00-13.00: Brønderslev Bigband. Sæby Torv. Gratis adgang. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Kl. 11.30-13.30 Jazz Men Four. Klostergydens Fisk på Sæby Havn.
Festlig, traditionel jazz og lækker fisk til alle

Gratis adgang

Kl. 11.00-14.00: Eastharbour Jazzband, Lanternens Gård.
Glad og festlig New Orleans inspireret jazz i bedste Papa Bue stil.

Gratis adgang

Kl. 12.30: Årets JazzClasher-pris 2016.
Prisoverrækkelse v. KULTURALLIANCEN på Lanternen.

Gratis adgang

Kl. 13-15.00: Lektor Linds Orkester, swinging melodisk jazz i Sæby Museums Gård.
”Lektor Linds” er efterhånden en tradition på Sæby Jazzfestival. Orkestret, der stammer fra Aalborg, men også henter medlemmer langvejs fra, har spillet i Sæby Museums gård hvert år siden jazzfestivallens start, og mange gæster opsøger hvert år Sæby for at opleve et genhør med orkestret og dets blødt swingende repertoire, som henter inspiration i både den svenske og den danske sangbog.

Gratis Adgang

Kl. 14.00-18.00: Ung upcoming Jazz i RETFÆRDIGHEDEN. Uddeling af talentpriser v. SPAR NORD FONDEN
Kom og hør en række koncerter af super talentfulde musikere i forskellige konstellationer. Rikke Kloppenborg, Spar Nord Fonden, uddeler årets talentpriser til de 4 nominerede, usædvanlig talentfulde unge musikere.

Gratis Adgang

Kl. 15.00-18.00: Limeriver Jazzband, festlig, traditionel jazz og swing. Lanternens Gård.
Der er lagt an til nogle herlige musikstunder med Poul Erik Broberg på kornet og vokal, Mogens Møller Jensen på klarinet og sax, Jørgen Schou på trombone, Knud Lauridsen på piano og vokal, Finn Kjærsdam på banjo og vokal, Karsten Kühn Hansen på bas og Anders Haugaard på trommer.

Gratis adgang

Kl. 15.00-16.30: Dabašinskaitė/Olmos Jazz Combo : Jazzet elegance og intimitet. Sæby Glaspusteri.
Den lithauiske sangerinde Kristina Dabašinskaitė og guitaristen Salvador Olmos, har slået pjalterne sammen med tre store talenter fra Nordjylland: Rasmus Sørensen, Albert Østergaard og Bertil Bille med egne kompositioner og kreative nyfortolkninger af de mere komplekse, klassiske jazz-standards. Melodisk, innovativ international jazz.

Entre: kr. 50 – incl. et glas vin

Kl.16.00-17.00: Frederikshavn Musikskoles Jazzband v. Michel Harding. Sæby Museums Gård.
Musikskolens Jazzband gæster for andet år Sæby Museums gård, hvor det bredt sammensatte orkester føjer sig fint ind i den musikalske tradition, der kendetegner den musik og stemning, man kan opleve i museumsgården hvert år i Pinsen.

Gratis adgang

Kl. 18.00-20.00: Jamsession på Retfærdigheden – alle er velkomne – det bliver sjovt!
Her samles mange af Jazzfestivalens musikere – unge og ældre – til festlig jam og en håndmad. Men alle, som har lyst at spille/synge med, er velkomne.

Gratis adgang

Kl. 20.00-21.30: Latin-jazz m. Frederico Trinidade. Sæby Glaspusteri.
Federico Trindade med velskrevne sange i stærkt selskab med en af Nordjyllands mest  swingende trioer: Salvador Olmos på guitar, Bertil Bille på trommer og Albert Reinholdt Østergaard på bas.

Federico synger og spiller akustisk guitar. Han er opvokset i Uruguay og har boet i Brasilien i 15 år. De sidste to år har han studeret intelligent kor på konservatoriet i Aalborg, hvor han er blevet inspireret til at skrive sange. Hans sange tager naturligt udgangspunkt i hans baggrund, i de latinamerikanske rytmer og grooves og i en melodik, der minder om den, Antonio Jobim lagde an tilbage i 60’erne!

Entre: kr. 100 incl. et glas vin og små tapas v. ”Timian”, Frederikshavn

SPONSORER:
Turisthus Nord, Kulturalliancen, Spar Nord Fonden, Nordjyske Bank og SparNord.

 

 

 

 

To ekstra besøg af sundhedsplejersken

$
0
0

Frederikshavn_Raadhus_600x250_5036Frederikshavn Kommune tilbyder nu som den eneste nordjyske kommune to ekstra besøg af sundhedsplejersken. Initiativet skal forbedre den tidligt forebyggende indsats for børnefamilier.

Et ekstra besøg, når barnet er halvandet, og et ekstra besøg, når barnet er tre. Det tilbud får alle nybagte forældre nu fra Sundhedsplejen i Frederikshavn Kommune. Besøgene skal ses som en del af den tidligt forebyggende indsats, hvor der kan ydes hjælp, inden udfordringerne for barnet og forældrene bliver uoverskuelige.

”Vi har talt om tidlig indsats i mange år, men her er et klart eksempel på, at vi gør noget ved det. Vi giver vores indsats i sundhedsplejen, der varetager indsatsen for gravide og børn i førskolealderen, et stort kvalitetsløft. Jeg er overbevist om, at det på langt sigt betaler sig at have mennesket i centrum og at hjælpe alle forældre og børn til at få en god start på livet. Det her er forebyggelse, der batter,” siger Anders Broholm, formand, Sundhedsudvalget, Frederikshavn Kommune.

De to ekstra besøg tilbydes som hjemmebesøg oven i basistilbuddet og er besluttet på baggrund af undersøgelser, der viser, at nogle familier har behov, der rækker ud over den indsats, der allerede tilbydes. Sundhedsplejen har med det nye tilbud fokus på at give råd og vejledning om barnets følelsesmæssige, motoriske og sociale udvikling og samtidig høre om familiens trivsel. Derudover ønsker Sundhedsplejen at bruge besøget hos de treårige børn til at forebygge overvægt, der er et stigende problem for folkesundheden på landsplan, og som Sundhedsstyrelsen har stort fokus på, fordi stigningen især har fundet sted i de yngste aldersgrupper.

”Vi ser en fordel i, at der ikke længere bliver et slip i kontakten med sundhedstjenesten fra 8-10 måneders alderen og indtil skolealderen. Der bliver god mulighed for at identificere og opspore begyndende fejludvikling og/eller mistrivsel hos børnene. Og jo tidligere indsats, jo mindre indsats forhåbentligt. Barnet gennemgår en hurtig og stor udvikling i de første tre leveår, hvilket for forældrene kan kræve stor omstillingsparathed. Den kan vi nu støtte ved at tilbyde flere hjemmebesøg”, siger Inger Marie Staun, faglig koordinator for spæd-og småbørnssundhedsplejerskerne i Frederikshavn kommune.

Den tidligt forebyggende indsats i Frederikshavn Kommune indeholder også et tilbud til sårbare gravide og er en del af de to millioner kroner, der blev bevilliget i budget 2016 til den tidlige indsats i sundhedsplejen.

Flot fremgang af feriehusovernatninger i 2015

$
0
0

rene_zeeberg_600x250Statistikken for feriehusovernatninger i 2015 er netop udkommet med dugfriske tal fra Danmarks Statistik. Her fremgår det blandt andet, at feriehusovernatningerne i Frederikshavn Kommune er vækstet med 8 % og at der især er en markant fremgang af norske og tyske gæster.

Det er dejlig’ å være norsk i Danmark – og der er noget om snakken, for den dugfriske statistik over feriehusovernatninger for 2015 viser, at antallet af norske feriehusgæster i Frederikshavn Kommune er vokset med hele 17%. Til sammenligning er antallet af norske feriehusgæster i hele Danmark kun vokset med 8%.

Statistikken viser også en flot fremgang af tyske feriehusgæster i Frederikshavn Kommune på 11 % mod en fremgang på blot 7% på landsplan.

Samlet set kan man i Frederikshavn Kommune glæde sig over en vækst af feriehusgæster på 8% i forhold til 2014 – det er højere end landsgennemsnittet på 7%.

De flotte væksttal vækker stor begejstring hos René Zeeberg, Turistdirektør i Turisthus Nord: ”Det er et fantastisk flot resultat, der bekræfter den stigende efterspørgsel efter feriehuse i Skagen, Frederikshavn og Sæby, som vi tydeligt mærker på turistkontorerne.

Jeg glæder mig især over den markante fremgang af norske og tyske gæster, da turistforeningen netop har prioriteret markedsføring på disse nærmarkeder. Vi kan med rette være stolte af vores område, som rummer mange attraktive aspekter: dejlige feriehuse, skøn kystnær natur, spændende handelsbyer med fantastiske restauranter, gode børnefaciliteter samt mange aktiviteter året rundt. Alt dette i kombination med nogle særdeles dygtige feriehusudlejere og skarp markedsføring gør, at vi i Turisthus Nord har forhåbninger om fortsat vækst af feriehusovernatninger her i 2016.”

 

Skjolds jyllandsserie møder Dronningborg på søndag

$
0
0

Søndag er der endnu en gang Jyllandsserie bold på programmet, når Skjolds JS-mandskab skal forsøge at hente sæsonens anden sejr. I de sidste to kampe, er det blevet til nederlag på henholdsvis 0-1 og 0-3 for de rødbluset.

Weekendens modstander er ét af to hold fra Randers området, som Jyllandsserie holdet skal prøve kræfter med i forårets turnering. Det er således Dronningborg Boldklub, som lægger vejen forbi Sparekassen Vendsyssel Arena. Søndagens modstander har også haft en svær start i JS1-rækken, da det kun et blevet til et enkelt point i de første 3 kampe. Det bliver derfor to sultne hold, som begge kæmper for at komme med i den rigtige ende af tabellen.

Kampen spilles som altid kl.13.30.

Husk i øvrigt, at Serie 3 også spiller hjemme søndag kl. 16.00 imod topholdet fra Flauenskjold, og Serie 4 spiller lørdag kl. 14.00 imod lokalrivalerne fra Dybvad.

Jyllandsserie-træner Nikolaj Dorff har udtaget følgende til søndagens kamp:

  1. Stefan Henriksen
  2. Søren Lambertsen
  3. Mathias Mygind
  4. Peter Fuglsang
  5. Jacob Thomsen
  6. Morten Bøg
  7. Patrick Nødgaard
  8. Patrick Pedersen
  9. Tobias Overlade
  10. Jens Lorenzen
  11. Christoffer Nødgaard
  12. Alexander Petersen
  13. Jakob Kristensen
  14. Daniel Overlade

 

Viewing all 20881 articles
Browse latest View live