En del af Grønnegade i Sæby kan være kommet et skridt nærmere en form for permanent gågade et det seneste møde i Teknisk udvalg.
Af udvalgsmødets dagsorden fremgik det, at det allerede tilbage i det daværende Sæby Byråd har været på tale at ændre en delstrækning af Grønnegade ved Torvet til gågade med varekørsel tilladt.
Udbedringerne ventes at begynde umiddelbart efter Påske og vare nogle uger frem. Asfalt eller belægningsstem vil koste ca. 300.000 kr. + moms, mens en flisebelægning, som kendes i dag, vil nærme sig en lille million kr.
Direktøren med ansvar for Park & Vej havde indstillet, at der arbejdes videre med renovering med belægningssten, koordineret og i dialog med Sæby Handelsstandsforening.
Teknisk udvalg har efter behandling af punktet besluttet at tiltræde indstillingen med en tilføjelse om, at handelsstandsforeningen skal bekræfte ønsket om en omlægning til gågade for den pågældende strækning af Grønnegade, som går fra Skolegade via Torvet til Krystaltorvet. Øvrige dele af Grønnegade forbliver såkaldt opholds- og legegade.
Tekst af Per Rye