Fastelavnsfesten på Sæbygaard blev endnu engang en succes idet ca. hundrede personer mødte frem på slottet til Sæbygaards Venners traditionsrige arrangement.
Erik Salling fra Sæbygaards Venner bød velkommen i slotskælderen, hvorefter de større børn gik op i slotsgården, hvor deres tønde var ophængt. De mindre børn gennemførte deres tøndeslagning i kælderen.
Kattekonge og dronning hos de mindste blev:
Hjalte Kjær, Toftevænget 20, Sæby
Luka Rysholt, Bygholmen 12, Aalborg
De heldige vindere hos de ældste børn:
Tobias Skat Andersen, Klostervænget 28, Sæby
Jasmin Lund Flemming, Søvangsvej 8, Sæby
Foruden konge- og dronningekroner var der gavekort fra Sæbygaards Venner til de dygtige tøndeslagere.
Efter tøndeslagningen var der kakao og fastelavnsboller til alle, både forældre og børn.