Quantcast
Channel: Aktuelle nyheder – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 21267

Problemer med tilgængelighed i Sæby

$
0
0

Torvet_600x250Tilgængelighedsudvalget har drøftet henvendelser om tilgængelighed 3 forskellige steder i Sæby.

En henvendelse er fra Krystalcaféen ved Krystaltorvet i Sæbys midtby, hvori indgår ledelinjer og placering af bænke på Krystaltorvet. Det påpeges tillige, at det fortsat er et problem, at der bliver parkeret rollatorer og El-crossere på ledelinjen.

Tilgængelighedsudvalget har drøftet henvendelsen og konkluderet, at der har været taget kontakt til Vejmyndigheden. Der er ingen instanser eller myndighed, der kan udstede påbud i sådanne sager. Man har modtaget svar, som informerer om, at udover de direkte bestemmelser i færdselsloven er det også grundreglen i loven, at trafikanter, bilister såvel som fodgængere, skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade på eller ulempe for andre og således, at færdslen ikke unødigt hindres og forstyrres. Man skal både som fodgænger og bilist sikre fremkommelighed i trafikken.

Tilgængelighedsudvalget anser hermed sagen som afsluttet.

En anden henvendelse var fra lederen af ”Sæby tilbage til Sæby” om adgangsforhold til Trafikcentret syd for Sæby. Der er en trappe med en rampe i midten til centret. Rampen er for stejl til, at man kan køre der på El-crosser, så den eneste vej er via rundkørslen.

Tilgængelighedsudvalget har besluttet, at det undersøges, om der foreligger nogle gamle aftaler i forbindelse med byggeriet af Trafikcentret med hensyn til tilgængelighed. Hvis der i byggesagen ikke er stillet krav om adgangsforhold og tilgængelighed på de udvendige arealer, kan der ikke efterfølgende stilles krav overfor lodsejer eller kommune. Der arbejdes videre med sagen.

Desuden er Park og Vej blevet kontaktet af en borger fra Sæby vedr. belægningen på Sæby Torv og i midtbyen, der generelt består af brosten, som kan gøre det vanskeligt for kørestolsbrugere og for rollatorbrugere at komme rundt. Nogle steder er der problem med manglende ramper.

Tilgængelighedsudvalget har besluttet, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat penge i driftsmidlerne til renovering af belægningen på Sæby Torv. Dette vil kun ske i forbindelse med en koordineret renovering i området. Manglende ramper vil det dog være muligt at etablere. Hvis der er sætninger i belægningen på Torvet eller gågaden, vil dette blive rettet op.

Der aftales en besigtigelse af området, hvor man samtidig vil se på, hvor det er muligt at etablere ramper.

Den 21. september har Handicaprådet de samme punkter på dagsordenen som orienteringssag. Det indstilles til rådet, at man beslutter at tage orienteringen til efterretning.

Tekst af Per Rye

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 21267

Trending Articles