Quantcast
Channel: Aktuelle nyheder – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 21267

Virksomhederne er kommet tættere på jobcentret

$
0
0

VirksomhedsserviceJobcentrets Virksomhedsservice har fået egen hjemmeside, der gør der nemt for virksomheder at få overblik over jobcentrets tilbud.

Jobcentrets Virksomhedsservice arbejder for at fremme beskæftigelsen i Frederikshavn kommune med fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og på arbejdsstyrkens kompetencer.

Jobcentrets Virksomhedsservice er bemandet af en gruppe virksomhedskonsulenter, der dagligt besøger kommunens virksomheder for at kortlægge de enkelte virksomheders ønsker og behov for arbejdskraft. I fællesskab med virksomhederne finder virksomhedskonsulenterne frem til mulige tiltag. Virksomhedskonsulenterne er specialiserede i forhold til brancher, vækstspor og målgrupper.

Jobcentrets Virksomhedsservice rådgiver om:

  • Rekruttering. Vi tilbyder bl.a. gratis oprettelse af stillingsannoncer og CV-udsøgning på Jobnet
  • Opkvalificering af nuværende og kommende medarbejdere, f.eks. via jobrotation og voksenlære
  • Tilskudsordninger for virksomheder, f.eks. fagpilot og InnoBooster
  • Virksomhedspraktik og løntilskud
  • Ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne, f.eks. i fleksjob eller skånejob
  • Fastholdelse af medarbejdere i forbindelse med sygdom
  • Afbødningsforanstaltninger ved afskedigelse

Besøg hjemmesiden her: virksomhedsservice.frederikshavn.dk


Viewing all articles
Browse latest Browse all 21267