Quantcast
Channel: Aktuelle nyheder – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 21262

“Spil gratis kampagne” i Sæby Golfklub

$
0
0

Golf_600x250I uge 29 og 30 tilbyder Sæby Golfklub ”spil gratis med medlem” på Pay & Play banen (den såkaldte par3-bane) med 6 huller, hvor alle er velkomne til at spille. Dette tilbud har i periodens første 5 dage været så populært, at i alt 87 registrerede besøgende har besøgt banen, – svarende til 42% flere gæster sammenlignet med uge 29, 2014. Ikke mindre relevant har Sæby Golfklub på de første 5 dage af kampagnen fået 5 nye medlemmer, der alle er blevet grebet af spillet.

Pay & Play-banen er en golfbane på præcis samme præmisser, som vi kender det fra de ”rigtige” golfbaner, og det er også her begyndergolfere går deres spæde skridt, inden de gennem begyndertræningen opnår det såkaldte golfkørekort og tilladelse til at spille på den store 18-hullers bane. Men Pay & Play-banen er meget mere end det. Her kan alle spille, hvad enten de bare har lyst til at prøve det én gang eller som medlem, og banen benyttes også flittigt af både firmaarrangementer og polterabends.

Sæby Golfklub har i alt 861 medlemmer dags dato, – heraf er de 203 af dem par3-banemedlemmer, som frit kan bruge Pay & Play-banen. Alle 861 medlemmer kan frit medbringe en gæst, som dermed spiller gratis. Kampagnen fortsætter til og med søndag den 26. juli, og i Sæby Golfklub venter de med åbne arme på at tage imod de spillelystne. Har du ikke et medlem at følges med, er du dog fortsat hjertelig velkommen, – et dagskort kan erhverves til kr. 75,00, og der er naturligvis også mulighed for at leje udstyr og slutte spillet af med spisning i den velrenommerede Sæby Golf Café.

 

 

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 21262

Trending Articles