Når TV2, Sæby Handelsstandsforening og Sæby Motions Cykel Club afholder cykelløbet igennem Sæbys gader, lørdag den 25. juli kl. 9 – 13, bliver pågældende rute afspærret for øvrig trafik.
Vi håber, I vil tage jeres forholdsregler, så ulempen ikke bliver for stor.
Da Algade og Strandgade er forholdsvis smalle, bliver der stopforbud ved fortovskanten, hvorfor beboerne her bedes finde anden parkering gerne allerede fra fredag aften.
Vi håber på jeres forståelse og ser frem til en spændende aktivitet, som er med til at sætte Sæby på landkortet endnu engang, skriver Cykelklubben i en meddelelse til beboerne.