Da Byrådet i Frederikshavn Kommune forleden holdt sit seneste ordinære møde, skulle politikerne behandle 24 punkter, som fyldte 60 sider.
Det lyder i sig selv ikke af specielt meget, men når man så medregner de mange bilag til de 24 punkter, når man op på intet mindre end 1145 (sic!!!) tætskrevne sider, som byrødderne skulle sætte sig ind i, hvis de ville have grundigt kendskab til alle sagerne.
Ganske vist har mange af bilagene været i cirkulation i diverse udvalg, hvor de politikere, som er medlem af de pågældende udvalg, forud har kunnet stifte bekendtskab med indholdet.
Alle 31 indvalgte byrådsmedlemmer deltog i mødet.
Tekst af Per Rye