En gruppe demonstranter havde valgt at bruge søndagen på en blokade ved skifergasboringen i Dybvad.
Søndag morgen mødte demonstranterne op ved skiferboringen nær Dybvad, og her blokerede de for, at de ansatte på det franske olieselskab Total kunne møde på arbejde.
Borgerne er utilfredse med, at Total skal bore efter skifergas på dansk jord. Protesterne mod boringen har nu været i gang i 260 dage.
”Vi synes, det er helt forkert, at der skal udvindes skifergas her i Nordjylland. Det er en kæmpe risiko at tage i forhold til vores fremtidige grundvand, og så føler vi virkelig ikke, at politikerne lytter. Derfor protesterer vi”, siger en af demonstranterne Sigurd Jakobsen.
”Men man ved egentlig ikke, hvor det kemikaliefyldte vand bliver af nede i jorden. Vi frygter at det kommer til at gå ligesom erfaringen fra USA viser. Altså at det forurener grundvandet”, slutter Sigurd Jakobsen.
Politiet var fremme ved blokaden kl. 8, hvor efter de fik stoppet demonstranterne.