Quantcast
Channel: Aktuelle nyheder – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 21267

En bombe under de små skoler i Frederikshavn kommune

$
0
0

Stensnaesskolen_faellesspisning_600x250Når Børne- og Ungdomsudvalgets mødedagsorden for mødet 8. maj offentliggøres fredag, ligger der øjensynligt en tiggende bombe under et af mødets punkter.

En højtstående kilde I kommunen oplyser til SaebyAvis.dk, at der på baggrund af faldende elevtal med op mod 2.000 elever på kommunens folkeskoler, vil opstå en overkapacitet frem mod 2020. Derfor vil der ifølge oplysningerne været et punkt på dagsordenen der omhandler skolelukninger i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015.

Der skulle også i den forbindelse forelægge anbefalinger fra kommunens embedsmænd omkring hvilke skoler, der kommer i spil. Det skulle dreje sig om skolerne i Jerup – Elling – Gærum – Ålbæk og Voerså, som anbefales lukket.

Skolen i Ålbæk er den eneste, der, som det ser ud pt., holder elevtallet ud af ovennævnte skoler.

Skolerne i Strandby og Dybvad/Hørby bevares forlyder det.

6 institutioner i Frederikshavn lukkes, hvilke det drejer sig om, vides endnu ikke.

Om det er sådan virkeligheden kommer til at se ud, kan der kun gisnes om, men ingen af medlemmerne i Børne- og Ungdomsudvalget, som SaebyAvis.dk i dag har talt med, ønsker at udtale sig, før der foreligger en dagsorden og et eventuelt notat på fredag.

Byrådsmedlem og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget Mette Hardam siger, at hun er lidt ked af, at der er blevet lækket oplysning, som måske ikke har noget på sig. Noget, som også vil kunne give nogen ondt i maven, indtil den endelige afgørelse – hvis det overhovedet bliver aktuelt.

 

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 21267